1. 1 Vandmiljøprisen 2009
Vandmiljøprisen 2009
Aksel Kirkeby, Modtager af Kemira Water Danmark A/S Vandmiljøpris 2009
Årsmødet ved AquaDjurs i 2010 blev en noget anden oplevelse end beregnet. Det var som bekendt
fantastisk godt vejr, man møder gode kolleger og venner man ikke har set i lang tid, og får dyrket
det faglige netværk med sparring og vidensdeling med de firmaer vi samarbejder med i det daglige.
Men, det er altid spændende at høre formandens velkomst tale, og ikke mindst at høre og se hvem
der præmieres med Kemira Water Danmark A/S Vandmiljøprisen.
Jakob har en vældig god måde at indlede præmieringen på, og da han begyndte at fortælle om
begrundelsen for dette års præmiering, hørte jeg hans begrundelser, men det nåede ikke helt ind i
min bevidsthed, at det skulle være mig, før han kaldte på mig – det var dagens ubetingede største
overraskelse og glædelige nyhed. Det er fantastisk dejligt at få det skulderklap, som
Vandmiljøprisen må siges at være, og det var svært at få ”armene ned igen” denne dag.
Og rejselegatet, jo det lød fantastisk godt, men vi havde igangsat et husrenoveringsprojekt som
skulle løbe over sommeren 2010, og rejsen blev derfor planlagt til foråret 2011.
Vi blev ret hurtigt enige om, at Holland er et spændende land, og med en forårstur måtte det være et
farvestrålende Holland vi skulle se med tulipanmarkerne i fuldt flor.
Imponerende flotte tulipanmarker
Der skulle findes kontakter til et spildevandsselskab i Holland, og det endte med at Jens Holmgaard
fra Grønbech & Sønner skabte kontakt til KSB pumper i Holland, hvor Rob Looman var meget
imødekommende og skabte kontakt til Waternet, som er et stort vandselskab i Amsterdam området.
KSB har en markedsandel på pumpemarkedet i Holland på ca. 10 %.
For at have mest mulig fleksibilitet valgte vi at køre til Amsterdam i egen bil, en udmærket løsning
hvor man dog skal huske at tage hensyn til parkeringsmulighed ved booking af hotel.
1

2. 2 Vandmiljøprisen 2009
Vi havde valgt at starte ferien i slutningen af april, men den 30. april er der ”Koninginnedag” i
Amsterdam, hvor hollænderne fejrer dronningens fødselsdag, og hvor der typisk er omkring 1
million mennesker ekstra i Amsterdam. Rob Looman fortalte, at han har oplevet at det tog 1 time at
gå ca. 100 m på grund af mange mennesker. Anbefalingen er derfor: Besøg andre steder end
Amsterdam denne dag!
Vel ankommet til Amsterdam var det aftalt, at vi skulle mødes med Rob Looman for at aftale
tidspunkter for besøg ved Waternets spildevandsanlæg.
Igen viste Rob Looman sig meget imødekommende, han ville vise os lidt om Amsterdam og
omegn, han havde afsat hele dagen til rundvisning af os, så det blev til en lang rundvisning i og
omkring Amsterdam. Rob kunne fortælle om, hvordan Holland i tidens løb har indvundet land ved
at bygge dæmningsanlæg, og så afvande det indvundne land ved at bygge kanaler.
Der er kanaler til afvanding overalt, mange steder ligger der en kanal langs en større vej, mens det
omgivende terræn ligger flere meter lavere og med andre kanalsystemer. Det var fascinerende at
iagttage landskabet, og høre Rob Loomans fortælling om pumpesystemer, hvor vindmøller i
fortiden har været en meget vigtig del, men også damptrukne pumper til større pumpestationer har
været en meget vigtig del.
Ca. ¼ af Hollands areal på ca 41.000 km2 er inddæmmet areal, og ligger op til 6 meter under havet.
F. eks. ligger Schiphol Lufthavn ca. 4,5 meter under havet, og der er således meget store
samfundsværdier, beskyttet bag diger og afvandingssystemer.
En af de mange velholdte vindmøller som oprindeligt var en aktiv del af pumpesystemet fra
kanalerne
I landskabet ligger der også en del gamle flotte bygningsværker, som tidligere rummede
pumpesystemer med dampkraft eller anden motorkraft, men som i dag stadig er flot vedligeholdt,
og bruges dels til museum, men også stadig rummer mere moderne pumpesystemer.
 Afvandingssystem af det meste af Holland baseret på kanalsystemer
o Hovedkanaler ligger oftest flere meter højere end omgivende terræn
o Almindelig pumpestørrelse 100 m3/minut
o Størrelser over 3 m3/sek.
2

3. 3 Vandmiljøprisen 2009
Kanalsystemer koster penge i drift, vand skal pumpes, kanaler skal holdes uddybet, og diger skal
vedligeholdes. Hollænderne sparer meget lidt på dette område. Man er meget bevidst om at: ”Keep
Your feet dry – it is important!”
Holland har i tidens løb også været ramt af stormfloder og oversvømmelser, og for at beskytte nogle
af disse samfundsværdier, bl.a. stormflodskatastrofen i 1953, hvor ca. 1800 menneskeliv og 2000
km2 gik tabt betød stor fokus på stormflodssikring, og der blev iværksat en meget stor plan for
stormflodssikring.
Færdiggørelsen af stormflodsbarrieren i Nieuwe Waterweg 1996 blev en milepæl i hollændernes
lange kamp mod havet og floderne. Barrieren fuldendte Deltaplanen i det sydvestlige Holland med
kombineret kystsikring og udvikling af vandveje samt andre dele af infrastrukturen og en forbedret
regulering af fersk- og brakvandsbassinerne bag havdiget.
Maeslantkering stormflodsbarriere
Som en del af dette system er der etableret en stormflodslukker ”Maeslantkering”, en stormflod
barriere i Nieuwe Waterweg vandveje placeret mellem byerne Hoek van Holland og Maassluis.
”Højvandslukket er konstrueret som 2 stk 22 meter høje og 210 meter brede halvkugleformede
porte, som kan lukke helt for havet på et sted hvor floden er ca. 360 meter bred. Hver enkelt port
vejer dobbelt så meget som Eifeltårnet og lukker automatisk når en stormflod når 3 meter over
daglig vande. Lukketiden er ca. 2 timer. Beregningsmæssigt skal de lukke en gang hver 10. år, men
om 50 år vil det være oftere.
Et særdeles imponerende bygværk, som kostede 450 mill € at bygge, det er så stort, at man ikke kan
tage et ordentligt billede med almindeligt kamera, men udstillingen med billeder og forklaringer er
absolut et besøg værd.
Vi kom forbi forbi Ijselmeer, en ca. 1200 km2 stor sø som er inddæmmet med den 32 km lange
dæmning Afsluitdijk som grænse mod Nordsøen. Søen får tilført ferskvand fra det omliggende land
samt Rhinen og floden Ijsel. Søen er op til 5,5 meter dyb og sejlbar for skibe op til 2000 ton. En del
af vandet anvendes til nedsivning i et større naturområde ud mod Nordsøen, formålet er dels at
nedsive ferskvand som modvægt mod saltvandsindtrængning fra Nordsøen, og dels at oppumpe
noget af det nedsivede vand igen efter nogen tid, give det oppumpede vand en efterbehandling i
vandværker, og så pumpe det ud til forbrugere som drikkevand.
Det blev en meget vellykket dag, (og vi fik også set tulipan marker i fuldt flor – et flot syn) i et
absolut hyggeligt selskab med Rob Looman, som udøste af sin viden og interesse for Holland og
3

4. 4 Vandmiljøprisen 2009
Amsterdam, og der viste sig en anden fælles interesse, nemlig biler, og Rob afslørede, at han en
måned tidligere havde importeret en Jaguar XK8 V8 Cabriolet fra USA, og han lovede, at hvis det
blev fint vejr den dag vi skulle besøge hollandske spildevandsanlæg, ville han bruge sin Jaguar til
transporten rundt.
Min kone og jeg fortsatte vores ferie i Amsterdam, hvor resterne fra Koninginnedagen i Amsterdam
var tydelige, der var orange bannere, balloner og andre orange udsmykninger, folk gik rundt i
orange T- shirts med dronninge portrætter på, og der var andre tydelige spor efter festlighederne i
byen.
Flot udsigt langs en kanal med en række broer
Amsterdam har en række ”kendetegn”, de mest tydelige er de mange kanaler, og der er ca. 1000
broer i byen! Der er selvfølgelig også rigtig mange husbåde, som ligger fortøjet langs kanalernes
kaj, nogle mere sirligt passede end andre, og der er en del til salg – hvis nogen skulle have lyst til at
eje en.
Man kan forestille sig, at det vil stille store krav til koordinering og indretning af infrastrukturen –
herunder hvordan kloaksystemet indrettes sammen med vandledningsnettet, el, telefon, antenne og
andre systemer, samtidig med at grundvandsstanden er høj og gaderne smalle.
Et andet kendetegn er de mange cykler - de er alle vegne. Man hører tit cykelklokkens klemten hvis
man skulle slentre lidt på en cykelbane. De er parkeret alle vegene – selv udenpå brogelænderet på
de mange broer, og der er regulære cykelparkeringspladser i flere etager med tusindvis af cykler
f.eks. ved hovedbanegården. Man har omkring 750.000 cykler i Amsterdam, så man må sige det er
en cykelvenlig by.
Dagen kom, da Rob Looman havde arrangeret besøg ved et renseanlæg i vandselskabet Waternet,
og da det blev flot solskinsvejr, kom Rob heldigvis i sin fine Jaguar, så der var sandelig
standsmæssig transport rundt i Amsterdam.
Vi skulle besøge Nordwest Renseanlæg, et renseanlæg på 500.000 p.e., bygget i 1993, og renser
hovedsagelig industri spildevand. Driftsleder Piet Bouma viste rundt på et velpasset anlæg, han går
på pension i sommeren 2012 efter ansættelse på anlægget siden 1983 hvor han har arbejdet sig op
fra håndværker til driftsleder. I parentes kan bemærkes, at han interesserer sig for motorcykler, og
4

5. 5 Vandmiljøprisen 2009
indtil foråret 2011 har kørt Yamaha XJ 900, men som nu er udskiftet til Honda ST 1100, når der er
fælles interesser kan man jo let komme i snak.
Tilbage til renseanlægget, Waternet har automatiseret i meget stor grad, der er en mængde
målepunkter på spildevandets vej gennem anlægget, og der er monteret flowmålere på alle vigtige
steder for at kunne følge processen på SRO anlægget. Alle målepunkter det er indført i SCADA
anlæg på hovedanlægget på 1.500.000 p.e. som ligger ca. 4 km væk.
Der er p.t. ansat 3 mand på anlægget, personalet er løbende flyttet til hovedanlægget gennem et par
år, 1 mand fratræder efteråret 2011, elektrikeren flytter til hovedanlægget nytår 2012, og når
driftslederen går på pension sommer 2012, er der ikke længere fast personale på anlægget, men
personale til reparation og vedligehold sendes fra hovedanlægget ved behov.
Man må sige det er en automationsgrad som vi nok har svært ved at forestille os herhjemme på et så
stort anlæg, men hollænderne mener det. Bygninger som ikke længere skal bruges rives ned og
fjernes, så der ikke længere er driftsudgifter på det, og der ikke længere er ”gamle vaner” for
personalet, der giver tidsforbrug.
Stof til eftertanke, når vi tænker på de strukturanalyser på spildevandsanlæg der i øjeblikket foregår
i Danmark- - - Der var måske flere relativt små renseanlæg der skulle nedlægges og ændres til
pumpestationer end de umiddelbare økonomiske analyser viser, og i den sidste ende er det jo et
spørgsmål om hvilke forudsætninger og forventninger, der opstilles før analysearbejdet.
Renseanlægget tilføres en middelvandmængde på 3000 m3 / time, med et maksimum på 9000 m3 /
time. Ved tilløb over 3.000 m3 / time er der installeret en pumpe + trykledning så flowet over 3000
m3 pumpes til hovedanlægget.
På grund af stor koncentration på det tilførte spildevand, er der særdels store H2S koncentrationer i
det tilførte spildevand, på mit spørgsmål om, at se trapperisten bag indkapslingen, blev der
pointeret, at det er fuldstændig forbudt at åbne i drift, man måler løbende op til 2500 ppm H2S ved
risten, og det er som bekendt ekstremt farligt i disse store koncentrationer.
Hermetisk lukkede procestanke
5

6. 6 Vandmiljøprisen 2009
Risten og de første procestanke er hermetisk indkapslet, og udluftningen foregår gennem en række
store glasfiber tanke med lavanødder – der ventileres med ca. 1000 m3 / time fra risten, og
lavafiltrene er effektive, der var stort set ingen lugtgener på anlægget.
Bemærkelsesværdigt, at hollænderne har anvendt lavafiltre til bekæmpelse af lugtgener i mere end
20 år og med stor succes, men teknologien er ikke særlig udbredt i Danmark. Samtidig kan man i
Danmark opleve, at der ikke er stor viden om fjernelse af lugtgener ved filtrering. Jeg tror der er
basis for stort udbytte af vidensdeling med hollænderne.
3 ca. 50 m3 Lavafiltre til filtrering af udluftning fra riste med 2500 ppm H 2S
Anlægget er lidt plaget af problemer med flydeslam, mest fordi kemikalier til minimering af dette er
sparet væk, men driftslederen prøver løbende at justere på anlægget så generne ikke bliver for store.
Procestankene blev forsynet med bundbeluftning for nogle år siden, og driftslederen fortalte om
store energibesparelser ved overgang til disse bundbeluftere.
Der anvendes store mixere til omrøring i procestankene.
Renseanlægget er opbygget så der er hydraulisk fald gennem hele anlægget så udløbspumper er
undgået.
Det rensede spildevand løber direkte ud i en af kanalerne, og løber senere ud i Ijselmeer, hvor der
som tidligere nævnt indvindes ferskvand til nedsivning og efter behandling til drikkevand. Man kan
sige, at vandets kredsløb er sluttet, men der er ingen dårlig smag ved drikkevandet.
Slam fra renseanlægget køres til hovedanlægget, hvor det tilledes rådnetanke til gasproduktion og
energiproduktion sammen med slammet fra hovedanlægget.
Efter frokost og lidt mere køretur i Jaguar, var der besøg ved et par større pumpestationer.
Waternet har i alt ca. 1.500 pumpestationer i Amsterdam området, alt incl., og de passes af 23
mand. Det er set med danske øjne få personer til dette antal pumpestationer, men det er imidlertid
ikke den fulde sandhed. Waternet har servicekontrakter med flere pumpefirmaer , men i kontrakten
6

7. 7 Vandmiljøprisen 2009
har servicefirmaet skrevet under på, at man har max. 1 times reaktionstid på pumpeproblemer efter
alarmer!
Det betyder, at servicefirmaer har behov for at etablere flere stillesteder for at kunne overholde
kravet om 1 times reaktionstid. Rob Looman kunne oplyse, at den type kontrakt ikke var specielt
billigt, snarere dyrere end Waternet kunne foretage arbejdet med egne folk, men pumpefirmaerne er
i reglen tilfredse med disse kontrakter da man tjener penge på dem. Jeg kunne ikke få oplyst hvor
mange kontrakter der var tale om, det vidste medarbejderen ikke.
Personale til drift og vedligeholdelse af ledningsanlæg, pumpestationer og renseanlæg er delt i 3
enheder, og disse enheder ved ikke særlig meget om hinandens områder, men kontaktpersonen
vidste dog, at i Amsterdam må ingen private foretage arbejde på offentligt areal, man må ikke løfte
dæksler for inspektion eller arbejde i en spildevandsledning, dette arbejde skal udføres af en
virksomhed.
Ved stop i ledninger hjælpes kunden altid, og f.eks. hvis et spulearbejde gennemføres af
vandselskabets spulerbil, sendes en regning til kunden hvis problemet kan karakteriseres som privat.
Ud over dette, vidste den medarbejder der fremviste pumpestationer ikke noget af betydning om
ledningsnettets drift.
Vi var herefter på besøg i en stor booster pumpestation. Den er forsynet med 4 x 255 Kw pumper,
og funktionen er, at der måles tryktab over en strækning på trykledningen (Ø 600 mm), og ved
stigende tryktab startes en eller flere pumper for at hæve flowet i ledningen. Der var flowmålere for
hver enkelt pumpe samt en total måler.
Pumpestationen er udført som en ”inline” pumpestation, d.v.s. der er ingen pumpesump, men
pumperne er koblet på et manifold, og flowet styres med motorventiler. Der er altid flow i
trykledningen, og der er flow gennem pumperne ved stilstand.
Boosterpumpestation beklædt med rustfrit stål med 4 x 255 Kw KSB pumper
En efter vores mening usædvanlig måde at drive en pumpestation, specielt med flow på 200
m3/time gennem pumperne ved stilstand, man skulle mene at det vil være vanskeligt at undgå
udfældninger / tilstopninger i pumperne, men det var der ingen oplysninger om. Man kan også
spekulere over, om princippet med boosterpumpning kunne anvendes ved pumpning over lange
7

8. 8 Vandmiljøprisen 2009
afstande herhjemme i forbindelse med struktur analyser og nedlæggelse af renseanlæg for at pumpe
spildevand til centrale anlæg, ideen er hermed til fri afbenyttelse.
Under forberedelse til turen læste vi i en rejsebog, at spildevand fra husbåde lovligt blev ledt ud i
kanalerne, og at disse kanaler blev ”skyllet igennem” dagligt. Dette er imidlertid ikke rigtigt,
regeringen har for flere år siden ved lov påbudt alle husbåde at installere spildevandspumper, og der
gives tilskud til installation, men driften er altid betalt af bådens ejer. Husbådens
spildevandstilslutning til kloaksystemet behandles som ethvert andet stik, den ”offentlige” del
starter først ved ”skellet”, og det betyder her ved tilslutningen til hovledningen. Der er derfor altid 3
forbindelser til land fra en husbåd, el – kabel, vandledning, og pumpeledning til spildevand.
Alle større pumpestationer bygges som udgangspunkt kun som tørt opstillede pumper med positivt
tilløb, og det har man gjort i mange år. Men jeg kunne ved denne medarbejder ikke få en nærmere
definition af praksis for bygning af pumpestationer. Han deltager ikke i de beslutninger og har ikke
viden derom.
Alle pumpestationer med vandforsyning er forsynet med klasse 4 TBS ventil, og i udvalgte stationer
er der desuden en klasse 5 TBS med spulepumpe.
Hollænderne har mange pumper, både til spildevand, til regnvand, men også til afvanding fra
kanaler, og man kender derfor værdien af, at pumperne er dimensioneret korrekt og med høj
virkningsgrad, og man har flowmåler i de fleste større stationer så man kan følge udviklingen i
flowet på SCADA anlæg, og på den måde også effektivisere pumpesystemer.
Den næste pumpestation vi så var en ældre station med 3 tørtopstillede KSB pumper, udvendigt
overmalet med graffiti (som irriterede medarbejderne så pumpestationen er nu indhegnet med
pigtråd), men indvendig pænt og renholdt, god plads til arbejde omkring pumper, opdateret el-
system, og igen flowmåler på alle 3 pumper. Medarbejderen lagde vægt på, at dette var en god
pumpestation, også energimæssigt.
Spildevandssystemet Waternet tager sig af hele vandkredsløbet i Amsterdam området, producerer
grundvand som behandles til drikkevand, som distribueres til kunderne, modtager spildevand som
transporteres og renses inden udledning til recipient, samt man driver overfladevandssystemer til
afvanding.
Driften af disse systemer koster som bekendt penge, og der sendes 3 forskellige regninger til
kunderne:
 1 regning for drikkevand
 1 regning for spildevand
 1 regning for andel af kanalsystems drift
Herhjemme ville det være naturligt at kombinere regningerne til kunderne, men man har af
forskellige årsager ikke ment det kunne lade sig gøre her.
Waternet er multi forsyningsselskab for 1.2 mill kunder, med ”alt under et tag”. Interesserede kan se
mere på www.waternet.nl , siden er på hollandsk, men med et engelsk afsnit ”About Waternet”,
man kan få et indtryk at den kundefokus, Waternet har, på forsiden henviser man til, hvor kunder
kan søge oplysninger.
8

9. 9 Vandmiljøprisen 2009
Holland er et spændende land, der er utroligt mange seværdigheder, f.eks. skal man have
tålmodighed ved besøg i Anne Franks Hus, man skal helst stille sig i køen en times tid før åbning –
der dannes meget hurtigt mere end 100 m kø. For de bilinteresserede er Hollands største
bilmuseum: The Louwman Collection ved Den Haag absolut et besøg værd, med mange særdeles
sjældne biler f.eks. den først fremstillede Toyota som er fundet i Rusland. Toyota har end ikke
denne original, kun en replika. Se evt. www.louwmanmuseum.nl .
Husene i Amsterdam ser meget vedligeholdte ud, men et særkende er smalle og høje huse, og som
alle er forsynet med en kranbjælke på toppen af gavlen som bruges ved ind – og udflytning af
møbler og andet grej.
Hollænderne er meget imødekommende, vil gerne hjælpe. Et besøg kan absolut anbefales.
Aksel Kirkeby, Driftsleder. E-mail: AKK@Vandogaffald.dk
9