2. • Toilet i gården
– Lort på fingrene / smitsomme
sygdomme / børnedødelighed
• Kortslutning mellem drikkevand og spildevand
– Smitsomme sygdomme Epidemier o.s.v.
• Omkring århundredeskiftet til 1900 startedes
kloaksystemet i Danmark
• Store fremskridt for folkesundheden
• Flygt opfinder den dykkede pumpe i 1956
– Starten på spildevandsanlæg
– Tekniske gevinster
– Miljømæssige gevinster
3. • Samtidig blev de første egentlige renseanlæg bygget
• I midten af firserne kom den første Vandmiljøplan
• Konsekvens = udbygning af kloaksystem og renseanlæg
samt mange flere pumpestationer
• Der er ved opbygning af renseanlæg taget store hensyn til
arbejdsmiljøet, men de samme hensyn har meget svært
ved at finde ud på pumpestationer
• I 1962 kom det første stærkstrømsreglement (sådan hed
det dengang)
• I 1970 den første kommunesammenlægning fra 1386 til 275
kommuner
• I 1975 kom den første Arbejdsmiljølov – er løbende
revideret
• § 33. Den, der leverer et projekt til et teknisk
hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller et bygge- eller
anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til sikkerhed
og sundhed ved arbejdets udførelse og driften af det
færdige byggeri eller anlæg m.v. Det samme gælder den,
der på lignende måde rådgiver om arbejdsmiljømæssige
forhold
4. • I 1983: Bekendtgørelse nr. 473 om Kloakarbejde – er stadig gældende incl.
tilføjelse i 1988
• I 1992 lovkrav om driftsledereksamen på renseanlæg, men ikke samme
krav til leder på kloaksystemet.
• I 1994 kom ”Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler ”
(Allerede dengang krav om dansk brugsanvisning i §34)
• I 1995 obligatorisk med CE-mærkning af maskiner, fra 1997 også elektriske
produkter
• I 1999 kom DS / EN 752 – 6 om pumpeanlæg (Krav til pumpestationers
opbygning, f.eks.: Totale omkostninger, energiforbrug, drift og
vedligehold, konsekvenser ved udfald, personalets sikkerhed og sundhed)
• I 2003 kom AT’s vejledning om CE-mærkede maskiner
• I 2008 kom DS / EN 752:2008
• Pr. 29. december 2009 nyt maskindirektiv (2006/42/EF)
• Love og regulativer løbende revideret med nye krav
• Der har således løbende været stillet en række krav til opbygningen af
spildevandsanlæg og pumpestationer, men der er alligevel meget stor
forskel på den standard pumpestationerne er opbygget på.
5. • AT er en stærkt politisk styret virksomhed
• Den er også styret af, at nye tiltag koster penge for nogen
• F.eks. på spildevandsområdet er nr. 473 fra 1983 stadig gældende,
men nogle paragraffer overhalet af nye regler
– F.eks.:Stk. 3. Når dækslernes vægt overstiger 50 kg, skal dækslerne
åbnes ved hjælp af tekniske hjælpemidler. Hvis vægten er på 50 kg og
derunder, skal dækslerne åbnes ved hjælp af tekniske hjælpemidler,
hvis dette er muligt.
• Nye bestemmelser om tunge løft giver klart lavere grænser som skal
overholdes i stedet for de gamle
– Stk. 6. Det i stk. 5 nævnte hejseværk skal være typegodkendt af
direktoratet for arbejdstilsynet.
• Arbejdstilsynet godkender intet i dag, maskiner og apparater skal / kan CE –
mærkes som er fabrikantens gennemgang af risikovurdering med
efterfølgende overensstemmelseserklæring
• Hvis der sker ulykker med apparatet, kan / vil fabrikanten blive gjort ansvarlig
jvfr. Produktansvar
• Der kommer ikke ny bekendtgørelse om kloakarbejde fordi:
– Der er kun ca 3500 spildevandsarbejdere i Danmark
– Ny bekendtgørelse vil være omfattende og dyr at frembringe
– Den gamle er i nogen grad overhalet af nye regler, og den gamle glider
så måske ud
• Men – nr. 473 fra 1983 vil fortsat være gældende i mange år!
6. • Bedre arbejdsmiljø ved renseanlæg efter den første vandmiljøplan
– Der blev efterhånden taget store hensyn
• Bedre arbejdsmiljø først ved at nå transportsystemet (ledninger og
pumpestationer) med mere end 20 års forsinkelse
• Vandsektorlovens krav om økonomiskde stramninger ”bomber”
arbejdsmiljøet tilbage
– Specielt hvis man ikke er opmærksom på muligheder for
afskrivninger i stedet for straksafskrivninger
• Mange gamle indretninger / bygværker o.s.v. skal være i funktion i
mange år endnu på grund af meget store spildevandsanlæg
• Spildevandsanlæggenes værdi er ofte på 1 – 2 mia kr. i nutidsværdi
• Genanskaffelsesværdi 4 – 5 gange større
• Det tager lang tid at renovere hele vejen igennem
• Dette vil også være gældende mange andre steder i samfundet
– Kraftværker
– Forbrændingsanlæg
– Hospitaler
7. Nyt kontra drift
• Kendte løsninger har måske gode tekniske egenskaber, så
funktionen i systemet er god
• Driftsudgifter måske høje p.g.a. nødvendigt mandskabsforbrug og /
eller krav om særligt udstyr til løsning af arbejdsopgaver jvfr. AT’s
regler
• Hvis det tager 10 minutter at iføre sig sikkerhedsudstyr for at udføre
1 minuts arbejde, vil tiden man skal betale for arbejdet være 11
minutters arbejde!
• Nødvendigt sikkerhedsudstyr koster også drift
– • Handsker og masker til beskyttelse mod vira, bakterier og flagellater
– • Gasmåler til H2S, eksplosive gasarter og ilt.
– • Sikkerhedsvagt, afhængig af situationen 1 eller 2 ekstra mand
– • Sikkerhedsseler
– • sikkerhedsspil
– • Overtræksdragter
– • Åndedrætsbeskyttelse
– • Alle disse ting skal jævnlig kontrolleres for sikker funktion
• Hvis man tog hensyn til arbejdsmiljøet, kunne man måske (på lang
sigt) spare en masse vedligeholdelses penge
8. Pris kontra kvalitet
• Alle mennesker kender udtrykket:
– ”Du får hvad du betaler for”
– ”Pris og kvalitet hænger sammen”
• Trenden i samfundet er billigst muligt
• Skal det være:
– Billigst muligt uanset tekniske krav?
– Billigst muligt med bedst mulig kvalitet?
– Billigst muligt i drift?
• Skal vore medarbejdere servicere, reparere og vedligeholde
anlæg / maskiner uden skade på helbred?
• Ansvaret for at overholde gældende lov ligger hos ledelse
og medarbejdere i fællesskab
– Men hvem skal kende loven?
• Den der har ansvaret for andres helbred = Arbejdsgiveren!
• Hvordan vil vi fortsat rekruttere medarbejdere til
risikobetonede jobs?
9. ”Det har vi ikke råd til”
• Hvad er det vi ikke har råd til?
• Har vi ikke råd til at overholde loven?
• Hvem skal bestemme hvad vi ikke har råd til,
rådgiveren eller den projekterende?
• Fabrikanten af mere eller mindre smarte
løsninger?
• Entreprenøren?
• Bygherren som henholdsvis betaler for anlægget
og skal drive anlægget når det er færdigbygget?
• Folketinget, som må formodes at kende den
økonomiske konsekvens af at indføre en lov?
10. Vi oplever stadig:
• At fabrikanter præsenterer løsninger der primært tager
hensyn til teknik, og at hensyn til arbejdsmiljøet er
sekundært fordi prisen skal holdes i bund.
• At leverandører der fremfører at man gerne vil levere
kvalitetsløsninger der tager alle skyldige hensyn, men
hvis det føres ud i livet tabes opgaven til konkurrenten
der leverer til lavere pris.
• At fabrikanter, leverandører, projekterende og
rådgivere der reklamerer med, at medarbejderne i
egen virksomhed har gode arbejdsforhold og at der er
taget skyldige hensyn til arbejdsmiljøet
• At løsninger der udbydes, og som andre virksomheders
medarbejdere skal arbejde med, ikke tager de samme
hensyn.
11. Indkøb
• Indkøbte maskiner og materiel skal jvfr. Det ny
Maskindirektiv være CE – mærkede
• Der findes stadig leverandører der reklamerer
med, at deres varer er CE – godkendte
• Der findes ingen CE – godkendelse!!
• Nyt maskindirektiv 2006/42/EF gældende fra
den 29. december 2009
– Kravene til brugsanvisningerne udvides væsentligt
i det nye maskindirektiv. Det stiller udførlige krav
til, hvilke punkter brugsanvisningen skal behandle,
og hvordan de skal behandles.
12. Licitationer
• http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorel
ser/p/sam-projekterendes-pligter-574.aspx
– Kapitel 1 - Område og definitioner
– Kapitel 2 - Den projekterendes pligter
• § 6. Den projekterende af et bygge- og anlægsarbejde skal
med sine angivelser i projektet sikre, at reglerne i
arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med
projektets gennemførelse og det gennemførte projekts
vedligeholdelse.
• bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om
indretning af byggepladser og lignende
arbejdssteder
• http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorel
ser/b/bygherrens-pligter-1416.aspx
– PSS = Plan for Sikkerhed og Sundhed
13. PSS
• 1.en organisationsplan,
• 2.en byggepladstegning,
• 3.en tidsplan,
• 4.en angivelse af færdselsområderne,
• 5.en angivelse af de områder, hvor der vil blive udført
arbejde af flere arbejdsgivere og deres ansatte,
• 6.en angivelse af de fælles sikkerhedsforanstaltninger, der
etableres i fællesområderne,
• 7.en afgrænsning af de områder, hvor arbejdet medfører
særlige risici,
• 8.en procedure for løbende kontrol med installationer,
sikkerhedsforanstaltninger og eventuelle særlige risici m.v.,
• 9.en angivelse af hvem, der forestår en eventuel planlagt
løbende kontrol og samordning af beredskabs-,
evakuerings- og øvelsesplaner,
• 10.specifikke foranstaltninger vedrørende evt. særligt farligt
arbejde, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, jf. bilag 1.
14. Entreprenørens pligter
• På byggepladser hvor to eller flere arbejdsgivere samtidig er
beskæftiget, uden at der samtidig vil være beskæftiget flere
end 10 personer, skal den enkelte arbejdsgiver som led i
samarbejdet om sikkerhed og sundhed aftale med de øvrige
arbejdsgivere, hvorledes byggepladsen skal indrettes, således
at arbejdet på byggepladsen til enhver tid kan foregå
forsvarligt, og aftalen skal om nødvendigt løbende holdes
ajour.
• Den enkelte arbejdsgiver på byggepladsen skal sørge for, at
de foranstaltninger for fællesområderne, som er aftalt med
bygherren eller de andre arbejdsgivere, jf. bekendtgørelse
om bygherrens pligter efter lov om arbejdsmiljø, iværksættes
og vedligeholdes, samt føre et effektivt tilsyn hermed.
• Hvis 1 arbejdsgiver ser uforsvarlige forhold ved en anden
arbejdsgiver på en byggeplads, SKAL han påtale det!
15. En række spørgsmål
• Prøv at spørge, hvor mange der rent faktisk har
læst arbejdsmiljøloven
– Hvor mange har læst § 33 og 33 A
• Husker vi selv at overholde § 33 når vi selv laver
større eller mindre projekter?
• Er vi så fokuserede på slutprisen, at
arbejdsmiljøet lider under det?
• Er det ikke så let at ”hive et gammelt projekt op
af skuffen”, at vi / man glemmer at revurdere i
forhold til kravene?
• Skulle vi ikke engang imellem se fremad og prøve
noget nyt?
16. På trods af disse regler opleves stadig
• At arbejdsmiljøregler overtrædes under
arbejdets udførelse
• At overtrædelse af reglerne bruges som
konkurrenceparameter.
• Arbejdet presses igennem
• Kig på en hvilken som helst byggeplads,
stilladsregler, stigeregler, afdækning af huller,
nedgang i kloaksystemer for ”Lige at kigge
eller måle” o.s.v.
17. • At entreprenøren tilsyneladende ikke har
indregnet sikkerhedsarbejdet i projektet ved
afgivelse af pris ved licitation, og at
sikkerhedsarbejdet derfor er prioriteret lavt.
• At medarbejderne ofte ikke har den rigtige
indstilling til sikkerhedsarbejdet, udtalelser
som: ”Nu skal i passe på at sikkerhedsarbejdet
ikke bliver så voldsomt at vi ikke kan udføre
arbejdet”
• En arbejdsleder siger: Det var godt at mine
medarbejdere ikke var nogle tøsedrenge,
ellers var det blevet meget dyrere at
gennemføre.
18. • Hvad er dét der gør, at medarbejderne ikke vil
bruge det dyrt indkøbte sikkerhedsmateriel
som skal bruges for at beskytte deres eget
helbred?
• Hvorfor tage en unødig risiko for at komme til
skade på sin arbejdsplads?
• Dette har jeg desværre endnu ikke kunnet give
et fornuftigt svar på…
20. • Vi udvikler personalepolitikker hvor vi i høj grad tager hensyn til
medarbejdernes arbejdsliv og familieliv.
• Vi laver arbejdspladsvurderinger ( APV), og disse følges op af ændringer på
maskiner og anlæg for at undgå medarbejderne kommer til skade.
• Vi laver kemikaliesikkerhedsinstrukser / Arbejdspladsbrugsanvisninger
(APB)
• Men, så længe der er nogen der bruger overtrædelse af reglerne som
konkurrenceparameter, og som får lov til at gennemføre det, får vi ikke
muligheden for at gøre arbejdet færdigt.
• Så længe der er en indstilling blandt medarbejderne om, at
sikkerhedsreglerne blot er til besvær får vi ikke muligheden for at gøre
arbejdet færdigt.
• Mange ingeniører ved for lidt om arbejdsmiljø, en ældre rapport fra IDA
(offentliggjort i Ingeniøren nr. 19) viser, at 57 % af 441 ingeniører angiver at
have indflydelse på andres arbejdsforhold. Samtidig viser rapporten, at 47
% af deltagerne ikke har modtaget undervisning i arbejdsmiljø under
uddannelsen, og at 81 % af resten har maksimalt fået 50 timers
undervisning, svarende til halvanden uge af den 3 – 5 år lange uddannelse
- - - - - - Tankevækkende da disse ingeniører har stor indflydelse på andres
velfærd.
21. Og hvor vil jeg så hen med alt dette???
• Jo, vi har haft en arbejdsmiljølov i rigtig mange år, men vi oplever stadig:
• At der sker arbejdsulykker med alvorlig skade på medarbejdere eller død
• At det koster rigtig mange penge for samfundet, at vi har disse
arbejdsulykker
• At det menneske der kommer til skade oplever et dramatisk fald i
livskvalitet efter en alvorlig tilskadekomst med måske handikap i større
eller mindre grad resten af livet
• At mennesker i forskellige niveauer i samfundet lægger større vægt på den
umiddelbare økonomi i et projekt / bygning eller lignende end faren for at
nogen kommer til skade
• Ubetænksomhed kan også være en skadevolder
• At det stadig er utroligt vigtigt at vi arbejder for et bedre arbejdsmiljø og
dermed også for færre arbejdsskader
• Maskinmestre er nøglepersoner i utroligt mange virksomheder i denne
sammenhæng
