Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.

Året der gik 2014

180 views

Published on

  • Login to see the comments

  • Be the first to like this

Året der gik 2014

  1. 1. JANUAR 2014 I januar fortsatte vi med vores populære ”Smag på søndagen” seancer. Vi er taknemlige for at I har taget så godt i mod vores nye søndagskoncept, som vi naturligvis fortsætter med i 2015. Billedet er fra den 12. januar 2014. En søndag, hvor ansvaret var overdraget til vores 2 kokkeelever, Asger & Kim. Det klarede de så godt, at de også fik ansvaret for den sidste søndag i december 2014. FEBRUAR 2014 Begyndelsen af februar var præget af Copenhagen Dining Week. Vi var med for første gang og vandt 5. pladsen for de bedst anmeldte restauranter. Vi glæder os til at byde jer velkommen til Dining Week i uge 7, 2015. I slutningen af februar havde vi langt om længe premiere på vores egen øl, 56° Rav Ale. Øllen er brygget i samarbejde med Tobias Kiil fra Nordic Brewing Co. og giver det nordiske køkken et perfekt modspil med frugtrige nuancer og en let bitterhed. MARTS 2014 Årets største begivenhed skete i marts, hvor Michelin brevet med det meget eftertragtede klistermærke landede i vores postkasse. Vi arbejder dagligt på at leve op til det røde klistermærke og håber, at Michelin inspektørerne er af samme holdning i 2015.
  2. 2. APRIL 2014 Da foråret startede skulle køkkenhaven fornyes. Planterne blev leveret af ”vores egen landmand” Gert og Lene fra Den Grønne Verden og kasserne blev plantet om. Billedet viser at alder er ingen hindring for hårdt arbejde. Kenneth Ellegaard med sin 3 årige datter Katrine. MAJ 2014 Kålgården kom til efter mange samtaler med Mikkel fra Bioark. Køkkenchefen har altid haft en forkærlighed for kål. Vandforsyningen sker med regnvand. JUNI 2014 I juni skiftede vi fadølsleverandør til Herslev Bryghus, som har økologisk og dansk produceret øl og det vægter vi højt! Det smager også godt  Det spredte ekstra glæde da det nye anlæg blev sat op. Herslev Bryghus valgte, at vi skulle have den omdannede gamle mastelanterne, hvilket vi er meget beæret over!
  3. 3. JULI 2014 I år valgte vi ikke at holde sommerlukket. ”Vores egen landmand” Gert overtalte os med, at han kunne høste de mest fantastiske grøntsager i juli. Vi har ikke fortrudt og vil derfor også have åbent hele sommeren i 2015. Vi glæder os allerede til at tilberede lækre sommerretter til jer og måske afholde et par impulsive grill aftener. AUGUST 2014 August er den helt store bryllupsmåned og vi er allerede fuldt booket i august 2015. Vi synes det er fantastisk at kunne fylde huset med kærlighed og fest. Vi holder samme standard til selskaber som i hverdagen. Det er derfor vigtigt for os, at I inden festen bliver fortrolige med vores koncept omkring nærhed. Alle selskaber skræddersyes i samarbejde med værten. Ring eller skriv for at få flere detaljer. SEPTEMBER 2014 I september var vi på personaleudflugt til ”vores egen landmand” i Søllested på Lolland. Den Grønne Verden var igen de mest fantastiske værter og vi glæder os allerede til vi skal afsted igen! Den Grønne Verden er startet af vores kokkeelev Asgers forældre, Gert og Lene, som udelukkende dyrker økologisk, og benytter ideer og metoder fra biodynamisk dyrkning. Vi deler filosofien om at kunne servere nyhøstede, dagsfriske og velsmagende grøntsager for vores gæster hver dag. Vi glæder os til det fortsatte tætte samarbejde i 2015. Tak 
  4. 4. OKTOBER 2014 En lidt anderledes oplevelse i 2014 var at have besøg af hele holdet bag TV 2 zulu serien SJIT Happens. De er ved at optage sæson 3, som har premiere i februar 2015. Det hele er lidt tys-tys og vi glæder os til at se resultatet. Billedet er lånt fra instagram profilen Stephania Potalivo, som spiller Ane i serien. NOVEMBER 2014 I november inviterede vi indenfor til en uformel vinfestival, primært fordi vi trængte til at få tømt vores vinkælder men også for at møde vores gæster i øjenhøjde. Vi var glade for det store fremmøde og planlægger et lignende arrangement den 8. marts 2015. Følg med på vores Facebook gruppe. DECEMBER 2014 Julemåneden forsvandt så hurtigt som den begyndte. Vi vil gerne sige tusind tak til alle, der lagde vejen forbi os i 2014, og jer der kigger forbi i 2015.

×