Højskoleforedrag på Fejø - del 2
"Tis og lort - fra bord til jord"
Hvis nogle belæste læsere efter gennemgang af del 1 og del 2, og nøje læsning af usynlig skrift mellem linjerne, skulle få associationer til scenarier langt bedre beskrevet til grin og gråd af Franz Kafka i "Processen" og "Slottet", kan det ikke afvises, at dette kunne være berettiget og endda af oplægsholderen tilsigtet
https://www.linkedin.com/.../urn:li:activity.../
#foredrag #højskole #oplæg #rådgivning #økologiskbyggeri #økosamfund #kolonihaver #vandfrietoiletter #vandbesparelse #kildesorterendetoiletter #muldtoiletter #komposttoiletter #pileanlæg #afløbsfrit #åbneland #kommune #tilladelser #plan #regler #lovgivning #bæredygtighed #verdensmål #kredsløb #innovation #vision #Kafka #Processen #Slottet
2. Oplæg
“Fra Lort til Lagkage
Oplysende aftenskoleforedrag om bæredygtige toiletløsninger
Sted: Torsdag den 27 februar kl. 19.00 på Fejø Skole i det nye køkken
Arrangør: Lolland Falster Aftenskole alias Søren Berthelsen og Vinavler Karin Hvidtfeldt
Indhold: Rådgivende Ingeniør Arne Backlund deler ud af sin store viden og ekspertise på
området muldtoiletter og andre alternative spildevandsløsninger. Det bliver en aften hvor
du bliver inspireret og få styr på terminologi og tekniske løsninger til en af hverdagens
udfordringer, hvordan slipper du af med dine efterladenskaber på en for naturen og
hygiejnen god måde. Er der penge at spare, og er det lovligt?
Arne er en af de personer i Danmark der ved mest om alternativer til konventionelle
spildevandsløsninger. Han komme med konkrete forslag til valg af omkostningseffektive
toiletløsninger, der understøtter en bæredygtig samfundsmæssig udvikling – man kan
sågar se og prøve at sidde på nogle forskellige modeller af hygiejniske
separationstoiletter”.
Del 2 - del af foredrag der endnu ikke er holdt på højskolen på Fejø
9. Udbrud af husdyr-MRSA kan medføre
massive udgifter for de danske hospitaler
Udgivet februar 26, 2020 | Af Kjeld Hansen
Udgivet februar 26, 2020 | Af Kjeld Hansen
Den danske svineindustris manglende indsats mod
spredningen af de resistente MRSA-stafylokokker siden
2007 har medført, at stort set alle konventionelle
svinefabrikker i dag er smittezoner, der koster
sundhedsvæsenet dyrt. Foto: Matttilsynet
Hver enkelt patient koster i gennemsnit 83.000 danske kroner
Selv begrænsede smitteudbrud af svineindustriens MRSA-stafylokokker
medfører betydelige økonomiske byrder. Det viser de samlede
omkostninger for to tilfælde af MRSACC398-smitte på Odense
Universitetshospital, der netop er blevet beskrevet i en artikel i det
internationale fagtidsskrift Journal of Hospital Infection.
https://gylle.dk/udbrud-af-husdyr-mrsa-kan-medfoere-massive-udgifter-for-de-danske-
hospitaler/
10. Smitter MRSA mon via gylle eller ventilationsluft?
Det korte svar er, at vi ikke ved det med sikkerhed. Der er udført en undersøgelse i
3 landkommuner i Danmark, der ikke finder, at naboer til en grisebesætning har
større risiko for at få infektion med husdyr MRSA end de øvrige borgere. Når
bakterier forlader en staldbygning med ventilationsluften vil både ultraviolet lys fra
solen og en såkaldt ”open air factor” resultere i en betydelig reduktion af
mængden af bakterier i denne luft. MRSA har dog kunnet måles op til 300 m fra
staldbygninger (med vindretningen). Smitte via indånding af denne luft, eller via
kontakt med genstande, som er forurenet via luften, er således en teoretisk risiko
undersøgelsen ikke har kunne påvise.
Tilsvarende er der en mulig risiko ved forurening via gylle fra en MRSA positiv
besætning. Også her vil der være smitterisiko ved kontakt med overflader, der er
forurenede med gylle.
Ved kontakt med arbejdsredskaber fx markredskaber, der kan være gylleforurenet,
bør man beskytte sit tøj med en kedeldragt el. lignende og være omhyggelig med
håndhygiejne.https://antibiotika.ssi.dk/raadgivning-og-kontakt/raadgivning-om-mrsa398/sporgsmaal-og-svar-om-husdyr-mrsa
13. Anvendelse af affald til jordbrugsformål
Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2010 side 27
Separationstoiletter
Urin og fæces adskilles, og slutprodukterne består af en fast og en flydende
del, der opsamles i hver sin beholder.
Den flydende del betragtes ikke som latrin. På trods af dette er urinen ikke
omfattet af bekendtgørelsen. Ubehandlet urin indeholder en risiko for tilstedeværelse
af sygdomsfremkaldende (patogene) mikroorganismer, hvorfor en
anvendelse af ubehandlet urin til jordbrugsformål ikke kan tillades ud fra en
sundhedsmæssig vurdering.
Hvis urinen behandles, kan urinen anvendes til jordbrugsformål. Anvendelse
af urinen til jordbrugsformål kræver, at kommunen giver tilladelse efter
miljøbeskyttelseslovens
§ 19, jf. bekendtgørelsens § 29, jf. afsnit 3.4. Lagres urin
uden tilførsel af frisk urin i minimum 6 måneder, kan kommunen tillade urinen
anvendt til ikke-fortærbare afgrøder svarende til en kompostering af spildevandsslam.
Hvis urinen ønskes anvendt uden hygiejnisk begrundede restriktioner,
skal det kunne dokumenteres, at slutproduktet er kontrolleret hygiejniseret
i henhold til bekendtgørelsens regler, jf. bilag 3.
Den faste del af slutproduktet fra f.eks. separationstoiletter kan sidestilles med
latrin og skal derfor tilføres renseanlæg eller bortskaffes i overensstemmelse
med reglerne i bekendtgørelsen om miljøregulering af visse aktiviteter.
19. Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning nr. 56, 2005
Overlevelse af indikatororganismer i komposttoiletter og ved simuleret centraliseret
efterkompostering af afføring fra mennesker
Resumé
Rapporten viser at selv efter langs tid opbevaring af human fæces i komposttoiletter kan
bakterier fra menneskers tarmsystem overleve. Fæces fra kompostbeholdere bør ikke
anvendes til jordbrugsformål uden viderebehandling, da dette skønnes at være behæftet
med hygiejniske og sundhedsmæssige risici. Et alternativ til lokal håndtering og behandling
af toiletaffald fra komposttoiletter kan være at indsamle affaldet og kompostere det centralt
i et større komposteringsanlæg. I projektet blev en række komposttoiletter undersøgt for at
vurdere den hygiejniske kvalitet af komposteret afføring. Undersøgelserne viste høje antal
af mavetarmbakterier selv i flere år gammelt materiale. Dette betyder, at der er risiko for at
eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier kan overleve i komposttoiletter samt at
restproduktet kan udgøre en smitterisiko ved håndtering og anvendes som gødning, f.eks. i
egne haver. Desuden blev der i projektet udført modelforsøg, som skulle simulere
centralkompostering af fæces. Forsøgene viste, en reduktion af antallet af mikroorganismer
på mere end fire log-enheder.
Publikationen udkommer udelukkende elektronisk.
Læs projektartikel http://mst.dk/side-ikke-fundet/?query=87-7614-811-4
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2005/87-7614-811-4/html/
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26. Resume:
Formålet med projektet er at vurdere de sundhedsmæssige risici ved lokal
håndtering af komposteret fæces og ved ophold i haver, hvor der er anvendt
komposteret fæces.
I rapporten er der foretaget en kvantitativ risikovurdering vedrørende
anvendelse af lokal opsamling og håndtering af fæces.
Resultatet af undersøgelsen har vist, at der er en væsentlig risiko for infektion
ved anvendelse af det helt eller delvist komposterede fæces, selv hvis
komposten lagres i et år inden udbringning. Indholdet af medicinrester og
miljøfremmede stoffer i fæces medfører ikke tilsvarende øjeblikkelige
sundhedsrisici for mennesker.
Risikovurdering af anvendelse af lokalt opsamlet fæces i private
havebrug Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning Nr. 54 2005
32. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 10 af 12. juni 2015" Grønland
http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Kundgoerelser/DK/2015/Be
kendtgoerelser/bkg_10%20dk.pdf har en langt mere differentieret tilgang til
latrin og spildevand end tidligere - jvf. f.eks. §2 i den nye bekendtgørelse
herunder 14) "Ved et tørkloset forstås sanitære installationer, hvor der ikke
tilføres vand eller kun tilføres meget lidt vand (afløbsfrie toiletter). Denne type
installationer kan f.eks. være hvor latrin samles i en toiletpose og eller
toiletspand men kan også være i forbindelse med f.eks. kompost- og
muldtoiletter."
I den nye bekendgørelse er der iht. § 47 dispensationsmuligheder:
"Det ansvarlige medlem af Naalakkersuisut for Miljø kan efter
høring af kommunalbestyrelsen dispensere fra §4, §9, §§25-26 og
§33. Stk. 2 Dispensation efter stk. 1 kan gives i særlige tilfælde,
herunder hvis der er tale om uddannelse, forskningsprojekter, eller
hvis økonomiske eller tidsmæssige forhold i tilstrækkelig grad taler
herfor."
http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Kundgoerelser/DK/2015/
Bekendtgoerelser/bkg_10%20dk.pdf
33. En anden del af
familien har
siden midten af
1990’erne på
deres Torp i
Sverige haft et
Wostman
EcoFlush toilet.
Den nyeste
generation af
toilettet ses i
venstre side af
slidet.
74. Arne visiting again in January 2018 the wonderful eco
campus and center for creative ecology. Kibbutz Lotan in
Negev, Israel were KKL has supported several projects.
Arne highly recommends more projects on this particular
place.
https://www.linkedin.com/pulse/visiting-wonderful-eco-village-eco-guest
house-center-ecology-arne/
75.
76.
77.
78.
79.
80.
81.
82. Arne er rådgiver i projekter for Stadtwerke, Hannover vedrørende kildesorterende toiletter,
vandfrie urinaler og pileanlæg til “Expo 2000 verdensudstillingen” og i senere projekter.
88. Energipil plantet som pilehytter og piletunneler
plantet af Sara og hendes far i Saras børnehave i
1992 .
På billedet ses Sara
og Saras datter
Vilma høste pil i
november 2018
89. BACKLUND samarbejder om og
leverer pil til Regio Emilia
pædagogiske projekter i
Halle, Tyskland i 1992 - 1995