Undersøgelse: Sundhedsforsikringer og sygefravær i transportbranchen
GE healthcare nyt_2016
1. gehealthcare.dk
GEHealthcarenyt
Nr. 1 | 2016
TEMA:
Effektivisering i
sundhedsvæsenet
Sundhed i skyen og
det industrielle internet
side 8
Ventetid: Fra 12 til 2
uger på 3 måneder
side 12
Region Nordjylland
effektiviserer med
Big Data
side 16
3. GEHealthcarenyt
Kære læser
Hvordan får vi mere ud af mindre? Hvordan får vi udnyttet potentialet i dét, vi allerede har?
Den danske sundhedssektor er under pres. ”Der bliver flere patienter, der lever længere med
flere sygdomme,” som Peder Jest, direktør ved OUH udtrykker det.
Hvis befolkningen skal have adgang til den samme gode behandling i fremtiden, er det
nødvendigt at udnytte ressourcerne bedre, men effektivisering især inden for et område som
vores sundhed kan hurtigt få negative undertoner. Som Pica Andersen, ledende overradiograf
på Kolding Sygehus siger, så handler det ikke om at løbe hurtigere, men om at gøre tingene
smartere – og det er netop, hvad vi ønsker at sætte fokus på med artiklerne i dette blad:
Hvordan vi gør tingene smartere!
Inden for medicoteknikken og hospitalsdrift i det hele taget handler det om kapacitet
og udnyttelsesgrad. Jo højere udnyttelsesgrad, desto hurtigere og billigere diagnose
og behandling. Det bliver nu nemmere at opnå med smart teknologi og cloud-baserede
løsninger.
Netop smart teknologi, Big Data og sundhedsløsninger, der kan tilgås hvor som helst via
internettet, kommer til at ændre det sundhedsvæsen, vi kender.
Hospitalets udstyr opsamler allerede et væld data – nu skal det bare bruges. Data er jo kun
noget værd, hvis det er nemt at finde og bruge til at træffe beslutninger omkring patienten
eller hospitalets drift. Beslutninger baseret på indsigt. Men det kræver, at IT-systemerne i
hele sundhedsvæsenet taler sammen, så data følger patienten og skaber et helhedsbillede
omkring denne. Der er vi ikke endnu, men det kommer vi forhåbentligt.
Menneskelig trivsel og samarbejde kan også udgøre en stærk effektiviserings-
motor, som du kan læse om i artiklerne på side 11 og 12. I første og i
sidste ende handler det jo om mennesker – patienten og personalet.
Hvordan teknologien og mennesket kan være med til at skabe
et mere effektivt sundhedsvæsen, kan du læse om i de følgende
artikler.
Rigtig god læselyst!
Allan Wessman
Adm. direktør
GE Healthcare Danmark A/S
Effektivisering i
sundhedsvæsenet
4. 4 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
Om GE
Energy Aviation Home&Business
Solutions, Media
Transportation Healthcare
Divisioner
GE Healthcare arbejder målrettet mod at udvikle helt nye medicinske løsninger, som
kan danne grundlaget for fremtidens sundhedsvæsen. Vi tilbyder en bred vifte af
produkter og tjenester, der skal forbedre produktivitet og sikkerhed inden for sund-
hedssektoren og gøre det muligt for læger bedre at kunne diagnosticere og behandle
patienter med sygdomme såsom kræft, Alzheimer og hjertesygdomme.
Ecomagination er en realisering af vores holding om, at økonomiske og miljømæssige
hensyn kan arbejde side om side for at fremme virksomhedens vækst, og samtidig
imødekomme nogle af verdens største udfordringer. Hvad enten det er ved brug af
solcelleenergi eller genbrug af udstyr, er målet at forbedre vores og fremtidige
generationers miljø i samarbejde med kunderne.
GE Healthcare i Danmark
I Danmark omfatter GE Healthcare tre selskaber: GE Healthcare Danmark A/S,
GE Healthcare A/S og GE Life Sciences*.
* GE Life Sciences er registreret som GE Healthcare, Filial af GE Healthcare Europe GmbH, Tyskland.
GE Healthcare
5. 5GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
Om GE
Produktområder
Ultralyd
varetager rådgivning og salg inden
for bl.a.:
• Generel Ultralyd (Radiologi)
• Women Healthcare (Obstetrik &
gynækologi)
• Kardiologisk Ultralyd
• Point of Care (Akut- & præhospitals-
udstyr)
Life Care Solutions
varetager rådgivning og salg inden
for bl.a.:
• Anæstesi
• Patientmonitorering
• Udstyr til ”spot check”-målinger
• Diagnostisk kardiologi
• Neonatalogi
• Tilbehør til Life Care Solutions’
produkter
Healthcare IT
leverer klinisk data og billeder med
Centricity-løsninger inden for bl.a.:
• Radiologi
• Kardiologi
• Patologi
• Intensiv/akutbehandling
• Anæstesi
• Operationsplanlægning
leverer overvågning, røntgen-
dosisoptimering, sporingssystemer
for udstyr samt et modulært service-
koncept, ONE Services, hvor man
kan sammensætte en løsning, mål-
rettet den enkeltes kundes behov.
inkluderer:
• Nuklearmedicin
• Kontrastmidler
til CT-, MR- og ultralydscanninger.
GE Healthcare A/S (en selvstændig
virksomhed som samarbejder med GE
Healthcare Danmark A/S) varetager
dette produktområde.
Medicin til diagnostikService
Imaging
varetager rådgivning og salg inden
for bl.a.:
• CT-scannere
• MR-scannere
• PET/CT
• Røntgenudstyr og gamma-
kameraer
GE’s healthymagination mål
DKK
Reducere
omkostninger
Øge
tilgængelighed
Forbedre
kvalitet
6. 6 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
Effektivisering i samspil med industrien
“Trenden er skiftet de seneste år, så
sygehusledelserne i stigende grad
tænker industrien ind i driften, mens de
selv fokuserer på kerneydelsen, nemlig
patienten. Det har givet en øget efter-
spørgsel efter nye og bredere skræd-
dersyede løsninger, der kan hjælpe
sygehusledelsen til at kunne leve op til
de mange krav.”
Det forklarer Gert Rode, der er Business
Development Manager for GE Health-
care. Han står i spidsen for et nyt
initiativ om et tættere samarbejde
med sygehusledelserne – et offentligt-
privat samarbejde, hvor GE Health-
care er med til at udvikle komplette
løsninger fx inden for optimering af
patientflow og effektivisering af driften
gennem avancerede IT-systemer og
Big Data.
”Hvor hospitalerne førhen blot efter-
spurgte levering af medicinsk udstyr,
efterspørgermannuetreeltsamarbejde
med industrien. Der, hvor det giver
mening,erGEisamspilmedsygehusene
parat til at levere innovative brede
løsninger og vidensdeling,” fortæller
Gert Rode.
En kendt model i udlandet
I flere europæiske lande, Asien og USA
har GE udviklet helhedsløsninger i
samarbejde med hospitaler, der opnår
Flere patienter, hurtigere ud-
redning og bedre behandling
– det er tilbagevendende krav
til sygehusene – vel at mærke
med et statisk budget. Dét får
nu sygehusledelserne til at
tænke i nye modeller for effek-
tivisering og behandling, for at
imødekomme de stigende krav.
Tendens
7. 7GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
større effektivitet i driften. Gert Rode
fortæller:
”GE har udviklet en løsning sammen
med Temple Health, et af Philadelphias
førende akademiske hospitaler med
over 1.000 læger og forskere. GE arbej-
der sammen med Temple om at øge
den operationelle effektivitet gennem
modernisering af billeddiagnostik med
top moderne udstyr samt optimering af
procesflow. Forventningerne til sam-
arbejdet er store; bedre udstyr, bedre
patientbehandling og besparelser i om-
egnen af 270 mio. kr. på 7 år.”
Vedligehold af 17.000 apparater
”GE Healthcare har for nylig tegnet kon-
trakt på en såkaldt Managed Main-
tenance Service (MMS) med Imperial
CollegeHospitalTrustiLondon–enbredt
favnende løsning med Englands største
offentlige hospitalsgruppe, der dækker
drift og vedligeholdelse af omkring
17.000 apparater fra billeddiagnostik
til biomedicinsk udstyr fordelt på
Imperials fem hospitaler i London,”
afslører Gert Rode.
Samarbejde tæt på patienten
På det patientnære område har GE
Healthcare indgået et samarbejde med
KarolinskaUniversitetshospitalogStock-
holms Läns Landsting om at optimere
patientforløbet for patienter med kræft
i bækkenet.
”Samarbejdet med Karolinska demon-
strerer netop, at et samarbejde med GE
giver mening, ikke blot på udstyrssiden,
menogsånårdetdrejersigomkvaliteten
og effektiviteten i patientens forløb. Over
de næste 14 år er vores kolleger i Sverige
med til at udvikle et forløb for denne
patientgruppe, der skal højne kvaliteten
i forløbet, lette tilgangen til PET/CT diag-
nostik samt mindske produktions-
omkostningerne med patienten i fokus.
Aftalen indebærer, at vi kontinuerligt
måler effekten af indsatserne, samt at
parterne deler det økonomiske resultat,
som projektet skaber,” forklarer Gert Rode.
GE vil gerne tage et ansvar
“Jeg glæder mig over, at den private
industri får mulighed for at tage et
større driftsansvar i fremtidens syge-
huse og sætte et større aftryk i form af
leverancer, der er fokuseret på løsninger
frem for blot maskiner. Der, hvor det
giver mening, er GE parate til at indgå
i et samspil med sygehusene om at
udvikle nye løsninger, så patienterne –
som jo i sidste ende er dem, det handler
om – får mulighed for at opleve kortere
udredningstid og bedre kvalitet i deres
behandling.”
Ansvar betyder også risikodeling
Ofte ønskes det at indgå et sådant sam-
arbejde med en varighed, der stræk-
ker sig over en længere årrække.
For at imødegå risikoen for at sam-
arbejdet udvikler sig til en teknologisk
sovepude suppleres en samarbejds-
aftale ofte med en serie teknologiske
milepæle. At tage medansvar betyder
også at tage del i risikoen, og det er Gert
Rode og GE indstillet på.
“GE vil gerne investere i et endnu bedre
dansk sundhedsvæsen, og samtidig
påtage sig både et delt ansvar og en
finansiel risiko for, at vi sammen kan
skabe et bedre sundhedsvæsen, hvor vi
får mere ud af vores fælles ressourcer,”
siger han.
Gert Rode, Business Development Manager i GE
Healthcare, står i spidsen for et initiativ om tættere
samarbejde med sygehusledelserne - et offentligt-
privat samarbejde - med det formål at skabe et
endnu bedre dansk sundhedsvæsen sammen.
“Trenden er skiftet de seneste år, så sygehusledelserne nu også efterspørger
idéer, ydelser og hele løsninger, ikke kun teknologiske løsninger,” siger Gert Rode.
Tendens
8. 8 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
Digitalisering
Sundhed i
skyen og det
industrielle
internet
”Vi samler allerede et væld af data om-
kring patienten, men de ligger stadig i
siloer og bliver ikke leveret tidstro til os,
selvom de findes – det skyldes vores
vanskeligheder med integration,” mener
Peder Jest.
”Men skal data hjælpe klinikere med at
tage beslutning om patientens sund-
hed, så skal de rigtige data være til-
stede på det rette tidspunkt,” siger han,
og understreger den konkrete og frem-
tidsnære udfordring, OUH står over for.
Færre senge, flere patienter
”Når vi indtager det nye OUH om 5 år,
har vi skåret ned i sengepladserne fra
1.200 til 720 senge, men der bliver flere
patienter, der lever længere med flere
sygdomme. Det har vi ikke ressourcer
til, medmindre vi bruger en smart
teknologi til at komme hurtigere til diag-
nose, hurtigere til behandling og ud ad
klappen igen,” forklarer direktøren.
Peder Jest ser et stort potentiale for ud-
nyttelsen af Big Data inden for tre over-
ordnede områder:
”Ledelsesmæssigt vil vi gerne have
dagligt overblik over alt fra patientflows
over diagnoser, til hvor der er senge og
personale, så vi kan koble vores res-
sourceanvendelse ind på det.”
”På patientsiden skal data være tilstede
for den enkelte patient hele tiden, så
klinikerne har nem adgang til bl.a.
billeder og laboratorieanalyser – samlet
i et visuelt oversigtsbillede og gerne
koblet med klinisk decision-support.”
Dertil ønsker direktøren at give patienter
større adgang til egne data og flere
selvbetjeningsmuligheder.
Økonomimodeller spænder ben
Peder Jest ser dog en stor barriere for
udviklingen.
”Økonomimodellerne understøtter ikke
innovativ udvikling, men er i stedet
noget, vi skal kæmpe imod,” mener han.
”Tag telemedicin – vi har besluttet, at
halvdelen af alle diabetespatienter, der
kommer til kontrol på OUH, skal flyttes
til virtuelle konsultationsrum inden for
tre år1
. Men honoreringsprogrammet er
ikke gearet til det. Vi får mindre for en
telekonsultation på hospitalet, selvom
vi bruger samme personale på det,” for-
klarer han, og peger på en nytænkning
af udbud som en mulig løsning.
”Innovative, flerårige udbud, hvor virk-
somhederne ikke blot leverer en færdig
løsning,menhvorhospitalogleverandør
udvikler de rette løsninger sammen og
deler både investering og profit – det
har man gjort på Karolinska.”
Data er kun noget værd, hvis
vi kan bruge det til at gøre
noget nemmere, bedre eller
hurtigere. Det gælder også i
sundhedsvæsenet, hvor ad-
gangen til viden om patienten
har afgørende betydning for
dennes diagnose og behandling.
Men hvordan kan Big Data gøre
en forskel, og hvordan sikrer vi,
at al den data bliver omsat til
værdifuld indsigt og handling?
Det får du her tre bud på fra
henholdsvis direktør på OUH,
Peder Jest, Evren Eryurek (GE
Healthcare IT, USA ) og Helen
Bager (GE Healthcare IT, Nord-
europa).
Peder Jest, Direktør på Odense
Universitetshospital
”Vi har et stærkt behov
for adgang til tvær-
gående data, både fra
forskellige specialer og
mellem hospitaler, læger
og kommuner.”
9. 9GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
Digitalisering
“Tag en konkret komplikation som
lungebetændelse hos respiratorpatient-
er. Dødsraten for respiratorpatienten
stiger med 14%2
, hvis denne får lunge-
betændelse, og hvert tilfælde udgør en
stor økonomiske belastning for hospi-
talerne. Derfor er der stort potentiale
i at få mere viden om, hvordan man
forhindrer det,” fortæller Helen Bager.
”Vi har udviklet et pilotprojekt, der går
ud på at reducere antallet af lunge-
betændelser hos respiratorpatienter
gennem såkaldte Preventive Predictions.
Helen Bager, General Manager for Healthcare IT for GE i Nordeuropa
”Vi skal udnytte de data, vi allerede har, til at skabe ny indsigt og
forudsige den bedste behandling for den næste patient.”
Ved at analysere de enorme datasæt fra
tidligere patienter, der allerede er til rådig-
hed i det kliniske IT-system, kan vi opdage
nye sammenhænge,” forklarer hun.
”Hvilken betydning har antallet af inva-
sive procedurer for risikoen for at udvikle
lungebetændelse? Hvad er sammen-
hængen mellem antal dage i respirator
og infektionstal?,” spørger Helen Bager
og peger på, at mange områder kan
optimeres ved at udnytte eksisterende
data bedre.
FAKTA: 50 milliarder. Så mange industrimaskiner, anslås det, vil sende data op i skyen i 2020.*
*Jeff Immelt, CEO General Electirc, State of the Industrial Internet - GE Minds + Machines 2014
Artiklen fortsætter på næste side
10. 10 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
Digitalisering
Big data
Store mængder ustruktu-
rerede og varierende data,
der kræver ekstraordinær
kapacitet at analysere.
Big data-analyse
Software der analyserer
data og bringer de rele-
vante informationer frem
for brugeren på det rigtige
tidspunkt, i form af fx et
visuelt overblik.
Cloud
Når data kan tilgås hvor
som helst og når som
helst via nettet.
Industrial Internet
Den industrielle verdens
Internet of Things. Tænk
på scannere og sensorer
fra hele hospitalet, der
sender data op til en
sikker cloud-platform.
Internet of Things
Tænk fx på en radiator
eller LED-lys, du kan styre
over nettet.
Evren Eryurek, Chief Technology Officer for
GE Healthcare IT, San Fransisco
”For at løse de udfordringer, sundhedsvæsenet står med
i dag, kræver det en større samhørighed i og nemmere
adgang til data.”
”Alle vores apparater indsamler allerede
data og har gjort det længe. Men data
er ikke nok. Det skal analyseres, samles
og bringes i spil på den rigtige måde –
først da kan Big Data være med til at
holde folk sunde og raske,” mener Evren
Eryurek, der peger på, at sundhedsløs-
ningerne kan effektiviseres med skyen.
”Når du gør data tilgængelig på den
rigtige måde for hospitalspersonalet,
kan det bl.a. hjælpe læger med at give
behandling af bedre kvalitet, stille
diagnoser hurtigere og få patienten
hurtigere igennem systemet. Dét er
hvad vi arbejder på. Dét er, hvad vi
ønsker at levere,” understreger Evren
Eryurek.
Cloud-platformen for maskiner
”Derfor har vi i 2015 lanceret Predix, en
cloud-platform, der lever op til alle de
skærpede myndighedskrav, som sund-
hedsvæsenet ligger under for. Det er
den industrielle verdens svar på Internet
of Things, hvor platformen kan opsamle
data fra maskiner og sensorer på
hospitalet,” forklarer Evren Eryurek.
Som noget ret usædvanligt i branchen
har GE åbnet platformen op og inviteret
alle indenfor til at udvikle videre på det.
”Vi har inviteret alle lige fra start-ups til
store virksomheder, endda konkurrent-
er,” siger han.
”Og mange er kommet.”
Hvis du skulle forklare Predix for
din mor?
”Tænk på en app-markedsplads, du
kender fra din smartphone, bare for
den industrielle verden. Vi stiller plat-
formen, Predix, til rådighed, så andre
kan tilbyde deres applikationer til deres
kunder herigennem. Det gør vi, fordi
et bredt samarbejde med udviklere og
virksomheder verden over i sidste ende
vil komme vores kunder gavn, idet de vil
kunne drage fordel af innovative, cloud-
baserede sundhedsløsninger hurtigere.”
Den forenklede
ordbog
1
Jan Erik Henriksen, ledende overlæge, klinisk
lektor, ph.d., endokrinologisk afd., OUH
2
Seham F. A. Azab et al. (2015) og Elward, A.M.,
Warren, D.K. & Fraser, V.J. (2002)
11. 11GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
Effektivitet i sundhedsvæsenet
”Der er kommet mere sammenhold i
klinikken – hele afdelingen er blevet
mere effektiv. Og så er vi kommet under
gennemsnittet for sygefravær i region-
en,” fortæller Johnny Madelung, der er
chefradiograf og en del af klinikkens
ledelse.
”Du kan bl.a. se det på, hvor mange CT-
scanninger, vi foretager. Det stiger år for
år, selvom vi har det samme antal scan-
nere. De bliver bare udnyttet bedre, og
det sker, fordi folk kender og respekterer
hinanden,” mener han.
Fra hård omgangstone til seks
bud for den gode kollega
Det var regionens trivselsundersøgelse,
TrivselOP fra 2011, der gjorde ledelsen
Trivsel
opmærksom på, at der var et problem
på arbejdspladsen.
”Folk oplevede omgangstonen som
hård, især når man kom ned i en anden
sektor, hvor man var vant til at tale til
hinanden på en anden måde. At vi er
en arbejdsplads med 24 nationaliteter
gjorde heller ikke tingene bedre, for
mange følte sig udenfor, når en gruppe
ansatte med samme nationalitet talte
deres eget sprog,” forklarer Johnny
Madelung.
”Vi besluttede derfor at få personalet til
at definere, hvordan de gerne ville sam-
arbejde. Over en række møder kom de
med en masse idéer, der efterfølgende
kunne koges ned til seks bud,” siger han.
Personalet på Rigshospitalets
Radiologiske Klinik har vendt
ryggen til en dårlig omgangs-
tone, og har i stedet hilst
sammenhold og samarbejde
velkommen. Resultatet kan ses
på bundlinjen med lavere syge-
fravær og større effektivitet.
Skriften på spejlet: ”Vil du arbejde
sammen med mig i dag?”
Men en plakat med nogle bud gør det
ikke alene.
”Du er nødt til at formidle budskabet
visuelt, så folk lægger mærke til det.
Derfor har vi brugt en farverig vindmølle
til vores bud,” siger han.
”Det kræver også fokus hele tiden. Det
er ikke et projekt, der stopper igen. Så
vi laver jævnligt events, der får folk til at
tænke over at være en god kollega. Fx
var der nogen, der satte en sætning op
på samtlige spejle på toiletterne: ”Vil du
arbejde sammen med mig i dag?”. Det
er meget enkelt, men det virker,” slutter
Johnny Madelung.
Johnny Madelung, chefradiograf & en del af ledelsen på Rigshospitalets Radiologiske Klinik.
De seks bud
Vi hilser på hinanden.
Det er rart at føle sig velkommen
på sin arbejdsplads.
Jeg skal være den bedste udgave
af mig selv i enhver situation.
Vil du være kollega med dig selv
i dag?
Har du grint med dine kollegaer i dag?
Humor til rette tid – det er altid ok at sige
fra.
Mit udgangspunkt er, at alle gør
deres bedste.
Fremhæv det positive frem for det
negative.
Jeg har ansvar for at stoppe sladder.
Vi taler MED hinanden og ikke OM
hinanden.
Jeg respekterer og viser forstå-
else for andres forskelligheder.
Ikke alle behøver at mene det samme
som mig.
3
4
1
2
5
6
12. 12 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
Effektivisering
Ventetid: Fra 12 til 2 uger på 3 måneder
Det startede med CT. Så gentog de suc-
cessen for MR og ultralyd, og siden sep-
tember 2015 er al konventionel røntgen,
også for indlagte patienter, foregået
uden tidsbestilling.
Opskriften?
Tag en vision, krydr den med en god
portion medarbejderinddragelse, tilsæt
målrettet ledelse og visualisering af mål.
”Med 10-12 ugers ventetid ved vi, at der
er patienter nok derude, der venter på
os. Det kan vi ikke være bekendt,” mener
ledende overradiograf, Pica Andersen.
Sammen med ledende overlæge Ib
Jensen tog de fat på CT-området i
marts 2013, og på kun tre måneder var
ventetiden nedbragt til to uger, hvor
den har ligget siden. Samme metode
har de to ledere efterfølgende brugt på
MR og Ultralyd, hvor kapaciteten nu er
udnyttet effektivt.
Et bedre forløb for patienten
Selv om megen effektivisering bunder i
behov for besparelser, var motivationen
en helt anden på Kolding Røntgen-
afdeling.
”Det handler om at sætte patienten i
fokus,” understreger overradiografen –
”12 ugers ventetid kan være rigtig lang
tid for en patient, der venter på afklar-
ing, og man kunne jo spørge sig selv, om
man har lyst til at vente så længe på en
CT-scanning.”
Kostede et armlæn
I hele projektets, i skrivende stund, 2
½-årige levetid har afdelingen ikke fået
tilført ressourcer udefra – et enkelt arm-
læn undtaget …
”Vi har hverken mere personale eller
flere CT-scannere. Vi har det, vi har,”
forklarer Pica Andersen.
Kan man korte 10 uger af vente-
tiden på billeddiagnostik uden
ekstra ressourcer, personale eller
pres – på kun 3 måneder? Svaret
er ja, og på røntgenafdelingen
på Kolding Sygehus har de
opskriften.
Tavle med CT-
afdelingens måltal,
bl.a. antal uvisite-
rede henvisninger,
der venter på en
læge - synligt for
hele personalet.
Pica Andersen, ledende overradiograf på Kolding Sygehus med plakat over effektiviserings-
projektet på hospitalets røntgenafdeling, som hun var med til at iværksætte.
13. 13GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
Eneste udgift har været et armlæn til en
stikkestol i CT-forberedelsesrummet.
”Et forberedelsesrum er med til at ud-
nytte CT-tiden bedre. Problemet var
bare, at vores rum aldrig blev brugt!
Det var blevet opbevaringsrum for bly-
forklæder. Det viste sig, at stikkestolen
i sin tid var leveret med kun ét armlæn,
men ofte skal man stikke i den anden
arm, og her var personalet nødt til at
skrue armlænet af og flytte det til den
anden side – det var besværligt, og blev
derfor sprunget over. Et ekstra arm-
læn betød, at forberedelsesrummet nu
bruges flittigt igen,” griner hun.
Idéerne kommer nedefra
Ib Jensen og Pica Andersen vidste, at
de ønskede markante og langsigtede
ændringer, og de vidste også, at foran-
dringer ikke skal komme oppefra.
”Første skridt var at få hele afdelingen
med ombord. Vi holdt et brainstorm-
møde med alle, der var involveret i CT
og bad dem byde ind med forslag. Intet
var for småt, for stort eller forkert at
sige,” fortæller den ledende overradio-
graf.
”Inden vi gik fra mødet havde vi en
plan – og folk gik derfra med lysten til
Effektivisering
at sætte i gang, for alle idéerne kom fra
dem selv,” understreger hun.
Visuelle mål
Én af de ændringer på afdelingen, der
har haft stor effekt, er helt lavpraktisk
nogle tal på en tavle.
”Hver dag hænger vi afdelingens måltal
op ude på gangen. Tallene viser bl.a.
hvormangeuvisiteredehenvisninger,der
venterpåenlæge,oghvormangeunder-
søgelser, der ligger klar til beskrivelse.
Med disse tal kan al personale se, hvor-
for vi er her,” forklarer Pica Andersen.
Da ventetiden blev for kort
Og effektiviseret blev der – måske en
tand for meget. Til at begynde med
nedbragte afdelingen ventetiden på CT
til kun én uge – men det skulle byde på
en uventet udfordring.
”Der blev flere udeblivelser,” fortæller
Pica Andersen.
”Da vi undersøgte årsagen, viste det sig,
at en del patienter missede indkaldelsen
– de kunne simpelthen ikke forestille sig,
at en samtale med egen læge om man-
dagen kunne resultere i en CT-scanning
om fredagen, så de holdt ikke øje med
postkassen eller e-boksen.”
Ventetiden blev herefter sat til 2 uger, så
patienterne også kan følge med.
Effektivisering uden stress
Resultaterne på Koldings røntgenafdel-
ing er sket ved at gøre arbejdsgange
nemmere og have fokus på patienten
– ikke ved at bede folk om at løbe
hurtigere.
”Radiograferne synes ikke, at de har
mere travlt end før ændringerne. De
synes, de har fået det bedre. Det er
måske en kliché, men den holder her:
Work smarter, not harder,” opfordrer
Pica Andersen.
Og det fortsætter de med på Kolding.
Seneste projekt: Røntgen åben for
alle
Senest har afdelingen åbnet op for kon-
ventionel røntgen, så alle patienter und-
går tidsbestilling – også de indlagte.
Erfaringerne er indtil videre meget
positive.
Tidslinjen illustrerer udviklingen i
Kolding Sygehus’ effektiviserings-
proces, samt hvordan ventetiden
løbende er blevet nedsat for bl.a.
CT-, MR- og ultralydundersøgelser.
“Det er måske en kliché, men den holder her: Work smarter, not harder.”
2013
Projektstart.
CT ventetid
på 12 uger.
CT ventetid
nedsat til
6 uger.
MAR
MAJ
CT ventetid
nedsat til
1 uge.
Ultralyd
ventetid på
ca. 10 uger.
JUN
Ultralyd
ventetid
nedsat
til 2 uger.
MR ventetid
på 12 uger.
SEP
CT ventetid
sat op til
2 uger pga.
udeblivelser.
OKT
2014
Røntgen
walk-in
til alle
patienter
fra akut-
afdelingen.
APR
Røntgen
walk-in til
alle indlagte
patienter.
SEP
2015
MR ventetid
nedsat til
5 uger.
NOV
KOLDING SYGEHUS’ EFFEKTIVISERINGSPROCES
14. 14 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
Effektivisering på røntgenafdelingen
Hvordan ser et ideelt patientflow ud i dine øjne?
Vi har spurgt en række radiografer, hvordan et ideelt patientflow ser ud i deres øjne, samt hvor de ser
muligheder for at spare på stråledosis og optimere flowet i forbindelse med en CT-scanning.
Ajmal Jabarzy
Radiograf, Kolding Sygehus
Ida Thrane
Radiograf, Svendborg Sygehus
Mette Stentoft
Radiograf, Kolding Sygehus
Hvordan ser et ideelt patient-
flow ud i dine øjne fx i for-
bindelse med en CT-scanning?
“Patientflowet indebærer, at pa-
tienten er klar til scanningen – at
blodprøvesvar osv. er klar. Et ideelt
patientflow må være kortest mulig
tid imellem patienterne. Det er bare
ikke altid, det kan lade sig gøre –
slet ikke med et akutsygehus.”
Hvor ser du de største mulig-
heder for at optimere patient-
flowet for CT-scanning?
“Med så lille et land, er det mærke-
ligt, at det er så svært at få fat i
billeder. Det burde være sådan, at
hvis man var inde på patientens
CPR-nr., så dukkede alt op, så man
ikke skal bede om at få tilsendt
billeder fra andre hospitaler. Man
kunne fx undgå unødige scan-
ninger. Det er dumt, at man ikke har
de billeder til at ligge automatisk.
Når vi nu har CPR-numre her i Dan-
mark, burde man udnytte det fuldt
ud.”
Hvordan ser et ideelt patient-
flow ud i dine øjne fx i for-
bindelse med en CT-scanning?
“Samarbejde mellem afdelinger
og med patienter er vigtigt. Man
er afhængig af , at vi er gode til
at kommunikere i afdelingerne, fx
hvis patienterne skal have taget
blodprøver skal de komme tidlig-
ere, og hvis de skal faste, skal de
også være godt informeret, så de
ikke kommer til at vente udnødigt.
Patienterne er ikke ens, og nogle
kræver mere tid end andre. No-
gle vil have mere information om
scanningen. Vi prøver at informere
så konkret og grundigt, som vi kan
inden en scanning, da det er noget,
der påvirker forløbet.”
Hvor ser du muligheder for
at optimere stråledosis?
“Inden for regionen er alle scan-
ninger ikke ensartet - alle har deres
egne protokoller og deres idé om,
hvor meget dosis, der skal bruges -
og her tror jeg, der kan spares store
mængder af stråledosis.”
Hvordan ser et ideelt patient-
flow ud i dine øjne fx i for-
bindelse med en CT-scanning?
“Hvisdetskalværeeffektivt,skalalle
have patienten i fokus - for hvis du
har patienten i fokus, så får du et ef-
fektivtforløbfordenenkeltepatient.
Man skal starte med at have en op-
timal henvisning, så vi har en klar
indikationpå,hvaddeter, mangerne
vil finde. Derefter har vi en radiolog,
der visiterer det til den rigtige proto-
kologenradiograf,derscannerefter
en korrekt protokol. Så får du et
resultat ud i den anden ende, som
gerne skulle være mest optimalt.”
Hvor ser du de største mulig-
heder for at optimere patient-
flowet for CT-scanning?
“Man kunne lave ‘drop-in’ lignende
tiltag, hvor man fx laver aftaler med
afdelinger i huset om, at bestemte
patienttyper kan komme ind, i stedet
for at gå hjem og vente på et ind-
kaldelsesbrev. Mere korrespondance
mellem afdelinger, så man får ordnet
og planlagt flere undersøgelser sam-
me dag ville være hensigtsmæssigt,
når patienterne alligevel er på syge-
huset.”
15. 15GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
Kim Pelle Christensen
Radiograf, OUH
Stine Jensen
Afd.radiograf, Glostrup Sygehus
Hvor ser du de største mulig-
heder for at optimere patient-
flowet for CT-scanning?
“Jo hurtigere de iterative rekon-
struktioner bliver, jo nemmere bliver
det for os som afdeling at optimere
vores flow - så vi ikke skal sidde og
vente på billeder, men vi har dem
med det samme. At have billederne
lige med det samme er et rigtig
stort step op ad stigen i forhold til
patientflowet.
Hvor tror du, at brugen af data
fra apparaterne vil få størst
betydning de næste år?
“Man skal tænke på, at det ikke
kun er sygehuset eller scanneren,
der har ejerskab over billeder. Man
kan dele dem - så hvis en patient fx
kommer fra København, kan man
se billederne i Odense og arbejde
videre med dataene. Fremadrettet
vil det være optimalt, hvis man kan
arbejde videre med billederne, så
de ikke bare er præsenteret som i et
blad. Jeg tror, der skal være større
fokus på, at man kan arbejde på
den data, man får fra andre steder
eller som man leverer til andre.”
Hvor ser du de største mulig-
heder for at optimere patient-
flowet for CT-scanning?
“I Region Hovedstaden får vi instal-
leret nyt, fælles RIS/PACS, og med
det vil alle i Region Hovedstaden
kunne se hinandens undersøgelser.
Det bliver en stor forbedring af pa-
tientforløbet, at billeder ikke skal
pushes og hentes, men at man har
dem i det samme system - så hvis
patienten kommer ind på det ene
eller andet hospital, har man til-
gang til det, der lige er blevet lavet.
Det bliver et kæmpe plus - specielt
nu, hvor alle specialer er delt op,
hvor specikke undersøgelser bliver
lavet på forskellige hospitaler. Det
kommer til at fremme processen
og patientforløbet, at billeder er
tilgængelige med det samme.”
Hvor ser du muligheder for
at optimere stråledosis?
“Sparring med andre, der har lign-
ende scannere kan give inspiration,
og så er det værdifuldt hver gang,
der kommer en applikationsspe-
cialist og sætter os ind i det sidste
nye. Det kunne man dyrke mere.”
Man skal tænke
på, at det ikke kun
er sygehuset eller
scanneren, der
har ejerskab over
billederne. Man
kan dele dem - så
hvis en patient fx
kommer fra Køben-
havn, kan man se
billederne i Odense
og arbejde videre
med dataene.”
Hvis det skal være
effektivt, skal alle
have patienten i
fokus - for hvis du
har patienten i
fokus, så får du et
effektivt forløb for
den enkelte
patient.”
Ida Thrane, radiograf,
Svendborg Sygehus
Kim Pelle Christensen,
radiograf, OUH
‘‘
‘‘
16. 16 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
Big Data
I Region Nordjylland tror man på Big Data. Siden
november 2013 har ansvarlig røntgenfysiker i
regionen, Asger Greval Petersen, testet it-systemet
Dose-WatchTM
, der kan opsamle og analysere store
mængder data om røntgenundersøgelserne, der
foretages på seks CT-skannere i regionen.
Region Nordjylland
effektiviserer med
Big Data
17. 17GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
”Big Data er et must”
”Det er et nødvendigt redskab, når det
handler om at kvalitetssikre og optimere
røntgenapparater og undersøgelser, og
så hjælper det os med at opdage
nogle sammenhænge, vi ellers ikke
havde opdaget,” mener Asger Greval
Petersen, der er ansvarlig røntgen-
fysiker for Region Nordjylland.
En del af hans arbejde er at sikre
kvaliteten af røntgendiagnostikken i
hele regionen. Overholdes Sundheds-
styrelsens tilladte dosisniveauer? Giver
apparaterne den samme stråledosis,
når de udfører samme undersøgelse?
Kan man foretage denne undersøgelse
med en lavere dosis? – er blot nogle af
de spørgsmål, han bruger sine dage på
at besvare.
Samme undersøgelse med samme
resultat
”Optimeringen af en undersøgelse er
vigtig for patientsikkerheden, så pa-
tienten ikke bliver udsat for unødvendig
stråling, og for at sikre, at patienten får
den samme undersøgelse med samme
kvalitet, uanset hvilket sygehus den
bliver foretaget på.”
”Optimering er et stort manuelt arbejde
–delsskalderkøresmangetests,ogdels
kræver det et tværfagligt samarbejde,
hvor læger vurderer, hvornår billedkvali-
teten er optimal for det diagnostiske
resultat. Optimeringen af en protokol
kan tage mange måneder,” siger
Asger Greval Petersen.
Big Data synliggør sammen-
hænge på en ny måde
Under testperioden har røntgenfysik-
eren oplevet, hvordan en del af de ma-
nuelle arbejdsgange, der finder sted i
dag, kan blive erstattet eller gjort mere
effektive gennem brugen af data.
”Vi kan bruge data til at gøre vores ar-
bejde mere effektivt og sikkert. Ved at
samle alle data fra alle undersøgelser
– ikke kun fra GE-udstyr, men fra alle ap-
parater – kan vi se nogle trends i brugen
af udstyret. Hvorfor giver det ene appa-
rat højere dosis end det andet? Hvorfor
giver man højere dosis i weekenden end
i hverdagen? Disse sammenhænge er
kun kommet frem på grund af Big Data,”
forklarer Asger Greval Petersen, der også
fortæller, hvordan dataanalyser konkret
medførte opdagelsen af en mangel på
et apparat, der herefter blev udskiftet.
”Big Data er et must
– et nødvendigt
redskab, når det
handler om at
kvalitetssikre og
optimere røntgen-
apparater og
undersøgelser.”
Asger Greval Petersen,
ansvarlig røntgenfysiker,
Region Nordjylland
Vidste du at…
... optimering af stråledosis
altid sker efter ALARA-
princippet: As Low As
Reasonably Achievable?
... en EU-forordning kræver,
at sundhedsvæsnet sikrer,
at der registrereres tilstræk-
kelig information om en
røntgenundersøgelse til, at
man kan vurdere patient-
dosis? Det skal være
implementeret 6/2 2018.
... DoseWatch kan opsamle
og analysere data fra alle
stråleapparater – også dem,
der er produceret af andre
fabrikanter end GE.
Kilde: Asger Greval Petersen
Interview af 22. september 2015
Big Data
Artiklen fortsætter på næste side
18. 18 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
Big Data
Savner landsdækkende data-
initiativ
En national plan for Big Data er dog
noget, Asger Greval Petersen savner.
”Vores brug af IT og Big Data indsamlet
med et system som DoseWatch er op-
delt på regionsniveau. Man kunne med
rimelighedspørge:HvorforsætterSund-
hedsstyrelsen ikke noget i søen, og laver
en national opsamling af data fra alle
undersøgelser på alle apparater? Så
kunne Sundhedsstyrelsen med større
sikkerhed både kontrollere samt regu-
leredosisgrænserforalleundersøgelser,
bruge landsdækkende dosisstatistik til
atlavetrendanalyserogoptimereproto-
koller, og dermed øge patientsikker-
heden på landsplan,” opfordrer han.
Det menneskelignende test-
fantom, Ivy Atom, der bruges til
kontrol af røntgenapparaters
stråledosis.
Data viste udsving i dosis-niveau
”Da vi fik installeret DoseWatch, viste
dataanalysen tydeligt, at et apparat på
en af stuerne gav væsentligt højere dosis
end de andre ved samme undersøgelse.
Det viste sig, at der var et problem med
softwaren. Da apparatet alligevel var en
ældre model, blev det udfaset og erstat-
tet af et nyere apparat med lavere dosis.”
”Systemet har bragt flere af den slags
udsving i dosis-niveau frem i lyset. Uden
dataanalyserne havde det krævet et
stort manuelt arbejde at opdage, eller
også var vi aldrig blevet opmærk-
somme på det. Med softwaren kan vi
også fange operatørforskelle – det giver
os fx indsigt i, hvor der er behov for har-
monisering af undersøgelsesprotokoller
eller ekstra undervisning af personale.”
Data er intet værd uden handling
Testperioden har dog også lært Asger
Greval Petersen, at data kun er værdi-
fuldt, hvis man formår at handle på det.
”I starten var det spændende at få in-
stalleret og se, at systemet kan samle
data ind fra forskellige scannere. Men
hvad så herfra? Hvordan skulle vi gribe
det an? Vi fik siden undervisning fra
GE, og lærte at skabe et dosisteam og
et workflow omkring udnyttelsen af de
indsamlede data,” forklarer han.
Peger på de lavthængende frugter
Et af de steder, hvor brugen af Big Data
gør en stor forskel i røntgenfysikerens
arbejde er, at det hjælper ham til at
plukke de lavthængende frugter først.
”Når du har Big Data, kan du bruge det til
at vurdere hvilke undersøgelser, der har
det største behov for optimering – der,
hvor man får de største afvigelser fra
referencedoser; der, hvor vi har størst
volumenafpatienter,ellerder,hvorvihar
følsomme patienter som fx børn. Med
andre ord: Hvor har vi det største pro-
blem, som det vil give mest nytte at få
rettet?” spørger Asger Greval Petersen
retorisk.
19. 19GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
Big ata
Åbenhed om industri-
samarbejde skal være
med til at øge borgernes
tillid til sundhedsvæsenet
I november 2014 blev reglerne for
sundhedspersoners samarbejde
med virksomheder ændret. Ifølge
den nye reform skal økonomisk
eller faglig tilknytning til en læge-
middel- eller medicovirksomhed
anmeldes til Sundhedsstyrelsen.
Anmeldelses- og ansøgningspligt
Sundhedspersoner er omfattet af
en anmeldelses- og ansøgnings-
pligt, når de samarbejder med
lægemiddel- eller medicovirksom-
heder. Det betyder, at sundheds-
personer skal anmelde eller
ansøge Sundhedsstyrelsen om til-
ladelse, hvis de:
… har økonomisk eller faglig
tilknytning til en lægemiddel-
eller medicovirksomhed.
… modtager økonomisk støtte
til deltagelse i fagrelevante
aktiviteter (fx kongresser eller
symposier) i udlandet fra en
lægemiddel- eller medicovirk-
somhed.
… oplever ændringer i tilknyt-
ningen til lægemiddel- eller
medicovirksomheden.
Orienteringspligt
Lægemiddel- og medicovirksom-
heder har pligt til at orientere sund-
hedspersoner om anmeldelses- og
ansøgningspligten, som sundheds-
personer er omfattet af, når parter-
ne indgår et samarbejde, eller når
virksomheden yder et sponsorat til
et fagligt arrangement i udlandet.
Læs mere om reglerne og find ansøg-
ningsblanketter på Sundhedsstyrelsens
hjemmeside: sst.dk
I foråret 2015 fik røntgenafde-
lingen på Holstebro Sygehus,
som de første i Danmark, instal-
leret den nye CT RevolutionTM
EVO fra GE Healthcare. Syge-
plejerske og CT-specialeansvarlig
Frank Thornild deler afdelingens
erfaringer.
Stor reduktion i dosis1
”Den største forskel i forhold til den
gamle scanner er den lave stråle-
dosis, der er vigtig for patienterne.
Dosis er mindst halveret sammenlignet
med den gamle GE scanner, som denne
har erstattet. Det er især den nye ver-
sion af iterativ rekonstruction2
(ASiRTM
-V,
red.) der gør udslaget,” mener Frank
Thornild, der bemærker, at rekonstruk-
tionen nu kun tager 15-20 sekunder3
,
og at den lavere dosis ikke går ud over
billedkvaliteten.
Holstebro først med EVO
1
CT Revolution EVO Datablad
2,3
Interview med Frank Thornild, sygeplejerske og CT specialist, Holstebro Hospital, nov. 2015
Indbygget nåleguide til biopsier
Ved hjælp af indlagt software har
røngtenafdelingen desuden mulighed
for at foretage flere typer undersøgel-
ser, man ikke kunne før.
”Med dual-energy imaging kan vi fx
undersøge, om en nyresten er dannet af
kalk eller urinsyre, og med programmet
IMACTIS, kan vi foretage biopsier med
nåleguide. Vi danner et scanningsbillede
med en blå sigtelinje, der gør det nem-
mere at ramme præcist, ligesom vi kan
ramme mindre ting. Nu kan vi også stik-
ke i skæve vinkler og gå på skrå under
et ribben. Vi kan også mærke en stor
gevinst på den tid, det tager at foretage
en biopsi. Den er faldet meget. Vi er i
gang med at undersøge, om antallet
af re-biopsier falder – det skulle det jo
gerne,” siger han.
Frank Thornild,
Holstebro Sygehus
20. 20 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
På Lungemedicinsk Afdeling på OUH
har de løftet barren for brugen af
ultralyd. Med kontrastforstærket
ultralyd og andre avancerede tek-
nikker foretager man nu lunge-
biopsier med endnu højere præ-
cision end før.
Lone Madsen på 57 sidder i venteværelset
på Lungemedicinsk Ambulatorium på
Odense Universitetshospital. Hun har
netop fået foretaget en biopsi af noget
mistænkeligt væv ved den ene lunge. Det
hele tog omkring en time, og nu skal hun
blot sidde en times tid til observation, før
hun kan gå hjem. Selvom hun er bekymret
for, hvad prøven vil vise, er hun alligevel
lettet over, hvor hurtigt og ukompliceret
det var at få taget den biopsi.
Ultralyd guider vævsprøvetagningen
Lone Madsen er opdigtet, men det er
historien ikke. I 2012 blev ultralydsvejledt
vævsprøve indført som en del af de under-
søgelser, der kan anvendes hos patienter
med mistanke om ondartet sygdom i
lungerne, og med en ny scanner i 2015
ser man på afdelingen mulighed for at
forbedre teknikken yderligere.
Christian Laursen, 1. reservelæge, ph.d., på
Lungemedicinsk Afdeling på OUH og
ekstern lektor på SDU, fortæller:
”Siden vi indførte den nye metode i 2012
har vi set, at vi hurtigt og billigt har kunnet
Til venstre ses et normalt 2D gråtone ultralydsbillede og til højre et 2D billede med
brug af ultralydskontrastmiddel. Disse kører simulatant, mens der scannes, således at
man kan sammenligne strukturer med og uden kontrast under hele undersøgelsen.
Effektive vævsprøver på Lungemedicinsk
Ambulatorium i Odense
Ultralyd
21. 21GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
stille en diagnose og samtidigt nedsætte
forekomsten af komplikationer.”1
”Med den nye scanner, vi har fået på af-
delingen, kan vi udføre en række avan-
cerede undersøgelser, herunder brugen
af Shear Wave Elastografi, Image Fusion
og Kontrastforstærket ultralyd (CEUS) i
udredningen af patienter med mistanke
om lungekræft. Vi forventer, at disse
muligheder kan forbedre teknikken ved
vævsprøvetagningen yderligere.”
Hurtigere, billigere og færre
komplikationer
”Vi ser en række fordele ved at tage biop-
sier med ultralyd. Det er hurtigere, billigere
og komplikationsraten er ofte lavere sam-
menlignet med de metoder, vi ellers har
til rådighed,” mener Christian Laursen og
fortsætter:
”Før vi begyndte at anvende ultralyds-
vejledte vævsprøver, havde vi to måder
at nå frem til en diagnose: Den ene var at
henvise patienten til en CT-vejledt biopsi.
Den anden var at udføre en bronkoskopi
eller bronkoskopi med ultralyd. Disse
undersøgelser er både dyrere og mere in-
vasive, og de CT-vejledte biopsier har ofte
en højere komplikationsrate end ultra-
lydsvejledte lungebiopsier,”2
forklarer han.
Hjælp til at ramme det rette væv
Med de nye avancerede indstillinger på
ultralydsscanneren og brugen af kontrast-
væske i undersøgelsen, opnår man endnu
flere afgørende oplysninger om vævet, der
skal tages vævsprøve fra.
”Ved en ultralydsvejledt biopsi anvender
vi en kombination af det almindelige
2D-billede, der giver os en god forståelse
af læsionens placering, og en avanceret
kontrast-specifik indstilling, der kan lære
os mere om vævet i og omkring læsionen,”
forklarer Christian Laursen.
”Ved at observere, om vævet lyser op på
billedet tidligt, sent eller slet ikke, får vi en
god indikation af, hvorvidt det pågældende
væv er almindeligt lungevæv, kræftceller
eller nekrotisk væv. På den måde kan vi
foretage biopsien mere præcist – med
lavere risiko for at få en vævsprøve af
normalt væv eller nekrotisk væv.”
”Vi ser en række
fordele ved at
tage biopsier med
ultralyd. Det er
hurtigere, billigere
og komplikations-
raten er ofte lavere
sammenlignet med
de metoder, vi
ellers har til
rådighed.”
Ifølge lægen undersøger man i øjeblikket,
om brugen af kontrastforstærkede ultra-
lydsvejledte biopsier nedbringer antallet af
biopsier, der skal tages om.
Større fleksibilitet
Både patient og læge ønsker at få foreta-
get de nødvendige undersøgelser hurtigt,
og til mindst mulig gene for patienten.
Her mener Christian Laursen, at den nye
metode giver større fleksibilitet i patient-
forløbet, end man har haft før.
”Ultralyd gør os mere fleksible. Hvis man
som følge af fund ved supplerende under-
søgelser, så som PET-scanning, finder
strukturer, der kan ses med ultralyd, så kan
patienten hurtigt få en ambulant tid og få
en ultralydsvejledt biopsi. På den måde
undgår patienten ventetid,” mener Chri-
stian Laursen.
”Scanneren giver os desuden større flek-
sibilitet, idet vi hurtigt i ambulatoriet kan
skifte mellem forskellige modaliteter for
at stille diagnosen. Desuden kan vi med
det samme efter biopsien bedømme, om
der er opstået komplikationer, fremfor
at sende patienten over til røntgen-
afdelingen,” tilføjer han.
Christian Laursen, lunge-
medicinsk afdeling, OUH
Christian Laursen, 1. reservelæge, ph.d.,
på Lungemedicinsk Afdeling på OUH.
1,2
Interview med Christian Laursen, 1. reservelæge, lungemedicinsk afd, OUH, dec. 2015
Ultralyd
22. 22 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
Installationsprojekter
Installationen af billeddiagnostisk
udstyr kræver know-how og god
planlægning. De ofte tonstunge
apparater består af avanceret,
fintfølende teknik, der stiller
særlige krav til de undersøgelses-
rum, der skal blive deres hjem de
næste mange år.
Når scanneren
kommer hjem
Installationen af billeddiagnostisk
udstyr kræver know-how og god
planlægning. De ofte tonstunge
apparater består af avanceret,
fintfølende teknik, der stiller
særlige krav til de undersøgelses-
rum, der skal blive deres hjem de
næste mange år.
23. 23GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
Installationsprojekter
Den nye CT RevolutionTM
EVO står alene
og halvnøgen i den tomme bygning.
Loftets åbne hulrum afslører det intri-
kate net af ledninger og rør, der snart
vil føre nødvendig strøm, luft og vand til
traumecentret på den nye Fælles Akut-
modtagelse (FAM) på Kolding Sygehus.
De hvidmalede vægge vidner om et
byggeprojekt i sin sene fase.
Specialdesignede rum
Leveringen og monteringen af scanner-
en står GE Healthcare for, mens hospi-
talet sørger for, at undersøgelsesrum-
met er egnet til den.
”Traumecentret, der huser den nye CT-
scanner, er en del af sygehusbyggeriet
på Kolding Sygehus, og kommer til at
fungere som FAM for hele trekants-
området,” siger Bryde Nielsen, der er
projektleder for medicoteknik i Region
Syddanmark. Han giver os et indblik i,
hvad installationsprojektet indebærer.
”Scannerne stiller som regel store krav
til rummet. Der skal føres den rigtige
strøm, der er særlige krav til ventila-
tionen, og afhængig af, hvilket apparat
der er tale om, er der også megen til-
pasning af vægge, lofter og gulve,”
forklarer Bryde Nielsen.
”I forhold til denne CT-scanner, er rum-
met blevet designet til CT fra starten
som en del af sygehusbyggeriet, og
rummet er derfor afskærmet mod se-
kundær stråling. Havde CT-scanneren
skulle installeres i et lokale, der ikke var
designet til CT, havde det krævet omfat-
tende ombygning.”
Installation i et nybyggeri
På Kolding Sygehus er der altså tale
om en installation i et nybyggeri, og det
byder både på fordele og ulemper.
”Når vi installerer en scanner på en
fungerende afdeling, tager vi hensyn
til patienter og personale. Ofte skal en
ny scanner erstatte en eksisterende,
og her skal udskiftningen gå hurtigt, så
patienterne kan blive undersøgt. I de
situationer lægger vi en stram tidsplan
– for hver eneste dag, vi er nede, koster
penge,” forklarer Bryde Nielsen.
Undgår gener fra støj, støv og
vibrationer
Arbejdet skal desuden koordineres nøje
med afdelingslederne, så støj, støv og
vibrationer ikke forstyrrer undersøgel-
serne.
”Noget billeddiagnostisk udstyr er fx
sensitivt over for vibrationer, der kan
give ”støj” i billederne, så her må vi
lægge arbejdet med eksempelvis bor-
hammere på tidspunkter, hvor der ikke
er planlagt undersøgelser.”
I et nybyggeri er der ikke patienter og
personale at tage hensyn til, så her
behøver tidsplanen ikke være lige så
stram.
”Vi skal til gengæld koordinere projektet
og tidsplanen med eksterne bygge-
firmaer, og det giver helt andre ud-
fordringer, bl.a. er ibrugtagningen af
CT-scanneren blevet udskudt på grund
”Patienterne er fokuseret på deres egen sygdom, og det
skal man som håndværker eller installatør have forståelse
for, så man fylder mindst muligt både mentalt og fysisk.”
af forsinkelser i byggeprojektet,” siger
projektlederen, der regner med, at man
kan CT-scanne traumepatienter i den
nye FAM fra februar 2016.
De banale ting, vi tager for givet
Klare aftaler og god planlægning er
noget Bryde Nielsen og hans kollegaer
lægger stor vægt på i løbet af sådan en
installationsproces.
”Det betyder meget for os, at leve-
randøren lægger en struktureret plan
med alle detaljer. Det er de gode til hos
GE, og det virker trygt og beroligende for
alle parter, når leverandøren udstråler,
at de har styr på det,” mener han.
”Derudover lægger vi vægt på, at folk-
ene omkring installationen forstår at
agere i hospitalsmiljøet, især når de skal
bevæge sig på fungerende afdelinger
med patienter, personale og under-
søgelser. Patienterne er fokuseret på
deres egen sygdom, og det skal man
som håndværker eller installatør have
forståelse for, så man fylder mindst
muligt både mentalt og fysisk. Det er
banale ting, som vi tager for givet, og
leverandøren er heldigvis god til det,”
understreger han.
Bryde Nielsen, projektleder for medico-
teknik i Region Syddanmark
24. 24 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
Når udstyret er koblet op på
det industrielle internet, er svaret
ja. Nu kan teknikeren udføre en
stor del af sin fejlfinding uden at
starte bilen – dét via en sikker
netforbindelse og særlig soft-
ware og hardware.
Tidens store buzzword er The Industrial
Internet. Begrebet dækker over, at man
løser opgaver over nettet, så fx en
leverandør får direkte adgang til bruger-
ens hardware. Et af de steder, man har
glæde af det, er i Region Midtjylland.
Her har medicoteknisk servicechef
Klaus Bergulf stor erfaring med brugen
af ‘remote access service’.
“Når et ultralydsapparat ikke virker,
eller der er udfald, er det en stor fordel
for os, at medarbejderne kan koble sig
på uden at være fysisk til stede. Vi kan
få hurtig support og fx selv udskifte
reservedele. Det giver os stor frihed og
mest mulig oppe-tid. For et hospital er
det afgørende, at udnyttelsesgraden er
høj. Den eneste årsag til, at apparaterne
ikke bliver brugt hele natten, er på
grund af manglende patienter,” siger
Klaus Bergulf, som har det overordnede
medicotekniske serviceansvar i Region
Midtjylland.
Lange arbejdsgange
Tidligere var en typisk arbejdsgang, når
et apparat gik i stykker, at brugeren
måtte kontakte leverandøren, som
skulle møde op for at finde fejlen og re-
parere udstyret. Manglede en reserve-
del, skulle den først bestilles, og der-
efter måtte teknikeren igen af sted for
at installere reservedelen. Så én fejl
kunne hurtigt kræve to besøg. Sådan er
det ikke længere.
Kan man kigge under motorhjelmen på
hospitalsudstyret på 200 km afstand?
Digitale løsninger
25. 25GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
“Vi har udnyttet remote acces service i
stigende grad de seneste fem år. Er der
fejl, eller er en del gået i stykker, kan vi
nu selv udskifte reservedele på mange
af vores apparater og komme hurtigt
op og køre igen,” fortæller Klaus Bergulf.
Udstyr, der er opkoblet på det industri-
elle internet er også en stor fordel på
geografisk svært tilgængelige områder
som Bornholm, Grønland og Færøerne.
Ind under motorhjelmen
InSiteTM
er en GE-service, som er med
til at ændre omstændige arbejdsgange
mellem sygehusene og GE. Blandt an-
dre kan teamleder for GE Healthcares
Ultralydsservice Jørgen Riber og hans
kolleger få direkte adgang til udstyret
ude på sygehusene via internettet.
“Med InSite kan vi ‘se under motor-
hjelmen’ fra vores kontor. Jeg kan se
statuspåreservedeleneindeimaskinen,
om nogle dele er defekte, eller om det
er andet, som skaber problemet. Er
det en reservedel, der mangler, kan jeg
enten køre ud med den til kunden eller
bestille den fra vores lager med det
samme. Andre tekniske problemer kan
kunden, hvis han har mod på det, selv
løse med min support. På den måde
sparer vi minimum én udkørsel, og
kunden sparer penge og får løst pro-
blemstillingen hurtigere,” siger Jørgen
Riber, der er ansvarlig for InSite.
Adgang kræver samtykke af
brugeren
Særdeles personfølsomme data skal
beskyttes bedst muligt, og det samme
gælder dokumentationen om fortrolig-
hed, der skal være i orden, før leve-
randøren kobler sig på brugerens
udstyr. Derfor er sikkerheden og krypte-
ringen lige så høj som netbankernes,
når man arbejder med remote access
service.
“Al opkobling sker på en lukket del af
internettet på GE’s egen server, hvor
internetkablerne kun bruges til at give
adgang. Vi skaber så at sige forbind-
elsen indefra. Efter aftale med brugeren
konfigurerer vi ultralydsapparatet, som
herefter ‘kommunikerer’ til vores server
i Frankrig. Men vi får kun adgang til det,
når vi specifikt beder om adgang,” siger
Jørgen Riber.
Stor økonomisk gevinst
Den økonomiske fordel, i at fejl kan løses
på afstand og med færre teknikerbesøg,
er tydelig. Men dem, det hele drejer sig
om, nemlig patienterne, har også glæde
af mere effektive apparater. De undgår
unødvendig ventetid og aflysning af
undersøgelser, når udstyret en sjælden
gang bryder ned.
“Tidligere har vi i mange tilfælde måtte
have dobbeltudstyr eller alternativt
udstyr for at undgå spildtid ved defekte
apparater. Det har det opkoblede
udstyr begrænset nødvendigheden af.
I dag bliver langt de fleste apparater
produceret, så de kan kobles op, og når
vi køber nyt udstyr, er det et krav, at
de kan det. Men vi udskifter ikke ældre
udstyr for at få remote access service,
medmindre der er et væsentligt øko-
nomisk incitament for det. Den hold-
ning giver os råd til et sundhedsvæsen i
verdensklasse,” slutter Klaus Bergulf.
“Når et ultralydsapparat ikke virker, eller der er
udfald, er det en stor fordel for os, at medarbejderne
kan koble sig på uden at være fysisk til stede. Vi kan
få hurtig support og fx selv udskifte reservedele.”
Klaus Bergulf, servicechef, Indkøb og
Medicoteknik, Region Midtjylland
The Industrial internet
Tidens store buzzword er The
Industrial Internet. Begrebet
dækker over, at man løser
opgaver over nettet, så fx en
leverandør får direkte adgang
til brugerens hardware.
Digitale løsninger
26. 26 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
Fremtidens sundhedsteknologi
Den teknologiske udvikling har ifølge
Didier Deltort, Global vicedirektør i GE
Healthcare og General Manager for
GE Healthcare Monitoring Solutions,
potentiale til at forbedre effektiviteten i
sundhedsvæsenet og optimere patient-
monitoreringsmulighederne.
GE Healthcare arbejder med centrale
tendenser inden for udviklingen af IT,
og kigger på, hvordan sensorer, algo-
ritmer, big data og telekommunikation
kan bruges til at levere bedre løsninger
og afhjælpe det pres, sundheds-
sektoren oplever.
Wearables kan optimere sundheds-
plejen
En af de ting, der arbejdes på, er at skabe
og bruge flere wearable solutions, som
er teknologiske løsninger, patienten kan
have på under et hospitalsforløb og
derved konstant få målt sin tilstand.
”Vi står over for en perfekt storm.
Regeringeriheleverdenforsøgeratskabe
bedre adgang til sundhedsydelser af
højere kvalitet, samtidig med at omkost-
ningerne holdes nede. De teknologier vi
arbejder på, vil gøre det muligt for sund-
hedspersonalet at arbejde og reagere
hurtigere, samtidig med at patienten
kan forlade hospitalet hurtigere, uden
at gå på kompromis med kvaliteten af
plejen,” fortæller Didier Deltort.
Dette er med til at optimere effektivitet-
en og reducere omkostningerne.
Didier Deltort forklarer fordelen ved de
små, bærbare løsninger:
”Vi har brug for meget små wearables,
som kan udføre diagnostik og moni-
torere patienter i op til 24 timer i døgnet.
De må ikke veje særlig meget og
skal være til at betale. Tag stort, pro-
fessionelt og dyrt medicinsk udstyr,
og gør det bærbart, mindre og pris-
mæssigt overkommeligt, således at vi
kan udvide markedet og håndtere nogle
af de mest presserende problemer i
både u- og i-lande.”
En ændring i kulturen
I takt med digitaliseringen af vores sam-
fund accelerer flere processer inden for
både service og produktudvikling, og
man må handle hurtigt, hvis man vil
følge med udviklingen.
”Vi prøver at ændre kulturen - med den
hurtige udvikling i samfundet og for-
skellige steder i verden. Vi prøver på
samme tid at komme med en hurtig
arbejdsmetodologi, der handler om at
komme med meningsfulde globale løs-
ninger, der er til at betale, i et mere kon-
tinuerligtflowendbareatkommemedet
nyt produkt hvert femte år. Det er en stor
kulturel ændring,” siger Didier Deltort.
“Det ultimative mål er at levere bedre
løsninger til både hospital og patient,”
siger han.
Små, bærbare løsninger kan transformere
fremtidens sundhedsteknologi
Sundhedssektorer verden over
oplever et pres i forhold til kapa-
citet, kvalitet af pleje og omkost-
ninger. Den aldrende befolkning
og en stigning i antallet af kro-
niske sygdomme er en af ud-
fordringerne sundhedsvæsenet
står overfor. Derudover stilles der
krav til at forbedre kvaliteten af
sundhedsplejen, samt at mobi-
lisere patienterne tidligere. Ny
teknologi, bl.a. inden for patient-
monitorering, er en af de ting,
der har potentiale til at håndtere
udfordringerne.
Didier Deltort, Global vicedirektør i GE
Healthcare og General Manager for
GE Healthcare Monitoring Solutions.
27. 27GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
Fremtidens sundhedsteknologi
“Tag stort, professionelt og dyrt medicinsk udstyr, og gør det bærbart, mindre og
prismæssigt overkommeligt, således at vi kan udvide markedet og håndtere nogle
af de mest presserende problemer i både u-og i-lande.”
Health Innovation Village
• Består af 20 opstartsvirksomheder, der udforsker
den nyeste sundshedsteknologi med bl.a. sparring
og kapital fra GE Healthcare.
• Beliggende i Helsinki, Finland.
• Indviet i oktober 2014.
GE’s innovationsbyer
Nogle af de initiativer GE Healthcare
arbejder med – for at være på forkant
med den teknologiske udvikling – er bl.a.
opstarten af to innovationsbyer i hen-
holdsvis Wales og Finland. I innova-
tionsbyerne er der fokus på kreativitet,
samarbejde, forskning og udvikling af
nye idéer, der har potentiale til at gøre
en reel indvirken på sundhedssektoren.
Den nyeste innovationsby, Life Sciences
Innovation Village, åbnede i april 2015 i
Wales og fokuserer på innovation inden
for biovidenskab. Byen fungerer som
en campus for hurtigt voksende life
sciences virksomheder, der kan få
støtte og drage nytte af GE’s tekniske
ekspertise. På sigt er håbet at udvikle
nye, bæredygtige teknologier, der kan
bruges på det globale marked.
Indtil videre er der plads til 12 bioviden-
skabelige virksomheder.
Samarbejde skaber innovation
Den anden innovationsby i Finland faci-
literer produktudvikling gennem partner-
skaber med forskellige start ups inden
for digital sundhed. Health Innovation
Village, som byen kaldes, involverer 20
opstartsvirksomheder bestående af
ingeniører, entreprenører og forskere
– der kommer fra alt fra software-
udviklingsfirmaer til virksomheder spe-
cialiseret i babytøj. Virksomhederne lejer
et kontor og får mulighed for at få støtte
og kapital i takt med, at de udvikler sig.
Formålet er at have et sted, hvor virk-
somhederne får opbakning, mens de
arbejder på at udvikle nye teknologiske
idéer. Samtidig fokuseres der på at skabe
en atmosfære, der opfordrer til sam-
arbejde og skaber rum for idéudveksling.
”Sundhedssektoren har brug for inno-
vation og nytænkning. Vi tror, at start
ups netop har det. Vi ville bringe dem
sammen, fordi innovation opstår, når
folk mødes. At udveksle idéer med op-
startsvirksomheder, hjælper os med at
være opdateret på nye idéer og nye
måder at tænke på. På sigt vil dette
også komme kunderne til gode,” siger
Didier Deltort, som har været med til at
grundlægge innovationsbyen i Finland.
Det handler om innovation, netværk og
vækst – og om sammen at skabe de nye
standarder for fremtidens sundheds-
teknologi.
Life Sciences Innovation Village
• Består af hurtigt voksende virksomheder, der forsker
i ny teknologi inden for biovidenskab på en campus,
GE Healthcare stiller til rådighed.
• Laboratorier og kontorplads til 12 virksomheder.
• Beliggende i Cardiff, Wales.
• Indviet i april 2015.
Billede: Helsinki, GE Reports
28. 28 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
Anne - voksenelev
“At være en brik i noget større, så tingene lykkes”
Anne Poulsen skiftede efter 18 år
karrieren som social- og sund-
hedsassistent ud med en uddan-
nelse som kontorassistent – og
som en del af uddannelsen, en
stilling som voksenelev hos GE
Healthcare. Nu føler Anne igen,
at hun gør en forskel og bliver
anerkendt for sit arbejde.
“Sidste år var det en medarbejder,
der stoppede, og jeg fik opgaven at
overtage hans arbejde med bogføring.
Der var kun en uge til at lære system-
erne og overtage opgaverne, så her fik
jeg virkelig mulighed for at bruge de
ting, vi har lært på uddannelsen. Det
var en spændende og sjov udfordring,
og en stor anerkendelse at få dette
ansvarsområde,” fortæller Anne.
Ud over de faste opgaver, hjælper Anne
til, når der skal laves udbudsmaterialer
eller brochurer.
“Jeg elsker det uforudsigelige i hver-
dagen. Det er også rart at blive spurgt
om hjælp af andre og få udvist tillid.
Det betyder måske mere, når man ikke
længere er 20 år. Jeg kan godt lide at
hjælpe, sådan at de andre når de ting,
de skal. At være en brik i noget større,
så tingene lykkes, og det at blive aner-
kendt for, at man var med til at gøre det
– det gør det rart at være her.”
Om at skifte retning midt i livet
Det kræver mod at sadle om og tage
en ny uddannelse efter 18 år i pleje-
sektoren, men Anne har ikke fortrudt –
tværtimod.
“Det har været positivt og spændende
at gøre noget nyt. Som social- og sund-
hedsassistent med skiftende vagter og
konstant udfordret på tid og hænder,
følte jeg ikke længere, at jeg kunne ud-
føre det job, jeg gerne ville. Det satte
også et pres på familielivet – Vi har tre
børn, der alle har været konkurrence-
svømmere, og vi har altid engageret os
i deres svømning. Med kontorlivet er der
en anden ro på hverdagen, og jeg er
glad hver dag, når jeg går på arbejde,
og når jeg går hjem. Det vigtigste er
glæden ved at arbejde, gode kolleger og
at blive anerkendt,” understreger Anne.
Blå bog: Anne Poulsen
Alder: 50 år
Uddannelse: Kontorassistent
fra CPH West. Voksenelev hos
GE Healthcare fra januar 2013-
2016. Tidligere SOSU-assistent.
Fritid: Familie, børn og barne-
barn, camping, hus og have.
Voksenelev i GE
29. 29GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
35 år i GE Healthcare: Tillykke!
De færreste kan fejre 35 år i sam-
me virksomhed, men det kan 64-
årige Bjarne Madsen. Tilgænge-
lighed, service og en spøg i ny og
næ er Bjarnes opskrift.
Bjarne Madsen er måske manden med
den største viden om Teleguard i nor-
den. Teleguard er et system, der trådløst
overvåger patientens vitale funktioner,
og det er et system, Bjarne har ser-
viceret og været med til at videreudvikle
i nu 35 år.
Altid tilgængelig
Bjarne er ansat som teknisk supporter
på level 3 og en del af det danske og
internationale serviceteam. Hver dag
bringer nye udfordringer, og Bjarne er
altid parat til at hjælpe med teknisk bi-
stand.
“Jeg har selv været ude hos kunderne
som tekniker og ved, hvad hurtig hjælp
betyder. Derfor tager jeg altid telefonen,
når den ringer. Kunden står jo ofte ved
en overvåget patient. Andre gange er
det amerikanerne, jeg skal tale med, og
der spiller tidsforskellen ind.”
Bjarne er dog begyndt at slukke tele-
fonen om natten, ellers fortsætter
hans nysgerrige Edison-hjerne med at
udtænke løsninger resten af natten.
Spøgefuld undervisning
En gang om året træner Bjarne i brug af
GE’s udstyr. Her kommer hans spøgeful-
de natur også frem.
“Jeg holder meget af at undervise an-
dre. Det vigtigste for en tekniker er at
få prøvet udstyret, så når vi holder kaf-
fepause, piller jeg ved udstyret og lad-
er som om, det ikke virker, så de kan få
hænderne ned i det.”
Udover træning og det daglige arbejde
som supporter, er Bjarne den, man ring-
er til, når kopimaskinen er brudt sam-
men, eller en markise har sat sig fast.
Han er også typen, som rejser en væltet
cykel på gaden; “En blind kan jo falde
over den.”
I fritiden er det rollen som morfar, der
dominerer. Bjarne og hustruen tilbring-
er megen tid sammen med børne-
børnene.
Blå bog: Bjarne Madsen
Alder: 64 år
Uddannelse: Elektroniktekniker
fra Frederiksberg Tekniske Skole.
Fritid: Udendørsaktiviteter og
familie.
“Børnene har altid fyldt meget i vores
liv, så vi passer selvfølgelig også
børnebørnene – det har vi meget sjov
med.”
Om aftenen går han og konen lange
ture.
“Vi går 10.-11.000 skridt eller cykler til
Kødbyen, hvor vi spiser. Det er vigtigt at
holde sig i gang. Når man nærmer sig
pensionsalderen, skal man ikke gå i stå.”
Det er der vist ingen fare for, Bjarne.
30 års jubilæum i GE
30. kontakt.ge@ge.com
www.gehealthcare.dk
Vi har mange talentfulde med-
arbejdere, som alle har et fælles
mål om at forbedre sundheds-
sektoren.
Har du lyst til at blive en del af GE
Healthcare og sætte dit præg på
fremtidens sundhedspleje?
Læs mere om vores karriere-
muligheder og send din ansøgning
via:
www.gecareers.com.
Billede fra vores årlige kickoff i januar 2016 (medarbejdere fra GE Healthcare Danmark A/S og GE Healthcare A/S).
GE karriere
Modtag nyheder om de emner og
produktområder, der interesserer
dig.
Du kan bl.a. modtage information
fra GE Healthcare om:
• Brugerdage og events
• Produktnyheder
• Serviceløsninger
Hold dig
opdateret!
@
Tilmeld dig på:
bit.do/gehcnyt
eller ved at
scanne QR-koden.
Du kan naturligvis altid vælge at
afmelde dig igen.
30 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2016
GE Healthcare Danmark A/S
31. Familier for kræftramte børn
Annonce
Derudover har Familier for kræft-
ramte børn stået for ture til Tivoli og
Legoland, hvor der altid er stor
tilslutning.
Et andet tiltag som organisationen
startede sidste år, er en temadag
for bedsteforældre til et kræfts-
ygt barnebarn. Temadagen sætter
fokus på de spørgsmål og ud-
fordringer, som de fleste bedste-
forældre vil opleve, når både deres
eget barn, samt barnebarns liv
forandres som følge af en kræft-
sygdom. Der er mulighed for at
møde og udveksle erfaringer med
andrebedsteforældre,sombefinder
sig i samme situation.
Familier for kræftramte børn fort-
sætter arbejdet og planlægningen
af kommende aktiviteter og arran-
gementer, som er med til at skabe
lyspunkter i en tilværelse, som for
den børnekræftramte familie er
særdeles vanskelig.
Om ’Familier for kræftramte børn’
Organisationenblevetablereti1983
og har i dag over 1.850 familie-
‘Familier med kræftramte
børn’ (FMKB) er en selv-
stændig, landsdækkende
organisation, hvis væsent-
ligste formål er at yde
støtte til kræftramte børn,
unge og deres familier, så
alle kommer bedst muligt
igennem en svær tid.
I 2015 formåede Familier for kræft-
ramte børn at afholde næsten 50
arrangementer for kræftramte børn
og deres familier.
Et af årets helt store højdepunkter
var bl.a. den årlige tur til Club La
Santa på Lanzerote, hvor kræft-
ramte børn mødes. Formålet er at
styrke børnenes fællesskab og
skabe større livsglæde. Børnene
får mulighed for at udveksle erfa-
ringer og danne netværksgrupper
med andre, der er eller har været
i samme situation. Hvert år fyldes
næsten et helt fly for at drage mod
afslapning og fælles aktiviteter på
Lanzerote.
medlemmer, der alle repræsenterer
en familie, der har eller har haft et
kræftramt barn.
Størstedelen af arbejdet med med-
lemsaktiviteter og arrangementer
er frivilligt og ulønnet. Du kan støtte
arbejdet aktivt – også selvom du
blot ønsker at være passivt medlem.
Foreningen er medlem af ISOBRO,
indsamlingsorganisationernesbran-
cheforening og repræsenterer des-
uden Danmark i ICCCPO – det inter-
nationale netværk af børnekræft-
organisationer.
For yderligere oplysninger eller
støtte til FMKB, kontakt Jens Gade
på 33 67 00 68/20 93 67 67 eller
jga@fmkb.dk.
32. GE Healthcare Danmark A/S
Park Allé 295
2605 Brøndby
CVR: 26 52 77 91
Servicecenter
Tlf.: 80 40 49 44
www.gehealthcare.dk
Kontakt
Tlf.: 43 29 54 00
Fax: 43 29 57 01
kontakt.ge@ge.com
