1. Gudedyrkelse i fiskersamfundet
Ingrid Fihl Simonsen og Celia Ekelund Simonsen besøger den 19-årige Sathya for at tale med hende om
hendes forhold til religion, i håb om at blive en smule klogere på gudedyrkelsen i fiskerlandsbyen i
Tranquebar.
Af Celia Ekelund Simonsen
I et forsøg på at komme nærmere en forståelse af religionsopfattelsen og gudedyrkelsen
i fiskerlandsbyen i Tranquebar gik Ingrid Fihl Simonsen og jeg til den 19-årige Sathya for
at bede hende forklare os, hvorledes det er i hendes familie.
Vi besøger Sathya hjemme i hendes families hus og bliver vist ind i stuen. Vi starter
interviewet med at spørge, hvilken trosretning hun og hendes familie tilhører, til trods for
at langt størstedelen af indbyggerne i fiskerlandsbyen er hinduer. Sathya fortæller, at hun
selv er kristen, mens hele hendes familie er hindu. De accepterede fuldt ud, at hun
konverterede, og som baggrund for hendes beslutning siger hun blot, at hun ønsker at
bede til den kristne gud. Hun føler, at det er det rigtige at gøre for hende.
Sathya forklarer, at ligesom alle andre hindufamilier, har hendes familie en særlig
familiegud, som de tilbeder, men når en pige bliver gi , bliver hun automatisk tilknyttet
mandens familiegud. Hun kan således ikke forklare, hvorfor familien har netop dén gud,
det er bare paramparaa (sådan som deres forfædrene har gjort før dem). E erfølgende
viser hun os ind i et lille rum ved siden af stuen, hvor familien beder sammen hver
morgen. Der er ingen lys, men i væggen overfor døren, er der et hulrum, der fungerer
som et lille alter med en olielampe. Ovenover hænger en lang hylde, hvorpå der står en
række gudebilleder, hovedsageligt med hinduistiske guder, men også ét med Jesus og
Jomfru Maria.
Da vi spørger ind til dette fænomen, fortæller Sathya, at hendes forældre godt nok er hinduer og mest tilbeder
disse guder, men samtidig også beder lidt til den kristne. Hun er jo selv kristen, så hun beder mest til den
kristne gud, men hun beder dog alligevel sammen med sine forældre om morgenen, og bliver i den
forbindelse også velsignet af de hinduistiske guder. Jeg prøver at forklare hende, hvorfor vi har lidt svært ved at
forstå det og spørger dere er Sathya, om hendes forældre også tror på Gud? Og om hun som kristen også tror
på de hinduistiske guder? Hun svarer ja til begge spørgsmål, og griner lidt.
Sathyas gode veninde, Kohila, er også med os i dag. Hun er hindu og demonstrerer nu,
hvordan de gør hver morgen. Hun forklarer os, at bevægelserne med olielampe, gløder
og ild, hver gentages 3 gange, alt imens hun ringer med en lille klokke. Seancen
afsluttes ved, at hun anbringer lidt rød farve i min pande.
Da vi senere siger farvel til Sathya og Kohila, får vi oven over yderdøren øje på en Ganesh
figur (en gudefigur med menneskekrop og elefant hoved) så vel som tre små billeder af
Jomfru Maria, der alle skal beskytte huset og familien. Det virker således som en sidste
påmindelse om, hvorledes hinduerne i Tranquebar ganske fordomsfrit formår at benytte,
blande samt give plads til flere religioner og verdensopfattelser.
Tekst 2007
Tranquebars arkitektur
Bygningsbevaring i Tranquebar
Religiøse grupper i Tranquebar
Fiskeri
Sathya i husets
yderdør. Foto: Ingrid
Fihl Simonsen.
Gudebilleder i
hjemmet. Foto:
Ingrid Fihl
Simonsen.
Kohila tilbeder
guderne. Foto:
Ingrid Fihl
Simonsen.