1. Tamilsk overgangsrite - fra barn til voksen
En piges overgang fra barn til voksen markeres i Tamil Nadu, når den første menstruation indfinder sig.
Sammen med sin mor, Esther Fihl, er Ingrid Fihl Simonsen blevet inviteret med til at overvære en pisk
overgangsceremoni hos en fiskerfamilie i Tranquebar. Den unge pige træder ikke blot ind i puberteten,
hun erklæres også officielt gi emoden.
Af Ingrid Fihl Simonsen
Søndagens gøremål blev brat a rudt, da vi fik nys om, at der hos en af vore naboer foregik en overgangsrite
for en pige i anledning af hendes første menstruation, og at vi var inviteret til at deltage i ceremonien. I al hast
fik min mor, Esther Fihl, og jeg pakket kameraet sammen og kom ud af døren.
Der var allerede ankommet mange kvinder, som sad på måtter og fik tilbudt kaffe og the.
Huset var en palmehytte med gårdsplads med et par stråvægge og bølgeplader opstillet
omkring. E er at have stillet sanddalerne udenfor, blev vi af kontante og handlekra ige
fiskerkvinder kommanderet til at tage plads på rismåtterne på jorden og fik serveret en
kop varm kaffe (lokaldyrket kaffe og rørsukker med frisk bøffelmælk). Det, at vi ikke kunne
sluge kaffen i et par mundfulde ved at hælde kaffen ned i halsen uden at læberne rører
kruset, blev højlydt kommenteret af de mange kvinder omkring os - kunne vi ikke lide
kaffen? Føler vi kaffen som en straf? Ligeledes blev vores udseende grundigt diskuteret:
Ansigt og hud var flot nok, men hvorfor farver vi ikke håret flot og sort som deres? Mit hår
blev pillet ved og tøjet blev rørt ved. Det er svært at vænne sig til, at alles øjne konstant
hviler på én, men når det altid forgår med et smil, er det såmænd bare sjovt.
E er velkomsten til selskabet, blev vi ført ind til den unge pige, som det hele handlede
om. Hun sad i det afskærmede udendørs baderum sammenkrøllet i et hjørne med sit
lange sorte hår udslået og fik litervis af vand blandet med specielle blade hældt over
hovedet igennem en si. Alle de deltagende kvinder skulle udføre denne handling for at
velsigne og byde hende velkommen til voksenlivet, inklusiv min mor og jeg. Ude i den
store forsamling af kvinder blev vi dernæst selv velsignet ved at få en plet af rød farve og
en gul plet af gurkemeje i panden og i thundai kulli (der be der grø en nederst ved
halsen).
Næste punkt i ceremonien var en gaveuddeling til alle deltagere. Den bestod af en pose med et s kke kage og
en betelnød og et grønt blad at gge sammen med nødden, som giver den karakteristiske røde farve på
tænderne. Gaverne havde pigens morbror på traditionel vis sponsoreret. I tamilske familier har han en stor
be dning for søstrenes døtre gennem hele livet. Han skal sørge for alle deres overgangsritualer og måske
gi e en af dem med sin egen søn i et krydskusineægteskab. Sådanne forhold giver o e et stærkt sammenhold
i familien.
Vi forlod stråindhegningen stadig under stor opmærksomhed fra alle kanter. To små tvillingedrenge på
omkring to år begyndte at skrige skrækslagne ved synes af min mor og mig. Dette gav alle kvinderne og os en
anledning til at grine højt i kor.
Denne ceremoni blev a oldt sammen med naboer og familie for at fejre pigens overgang fra barn til voksen,
men det var også en offentliggørelse af, at hun nu er gi emoden.
Sidste del af overgangsriten
Endnu engang blev min mor og jeg pludselig og ganske uventet inviteret med til en ceremoni i
fiskerlandsbyen. Samme pige, i hvis separationsceremoni vi deltog 10 dage tidligere, skulle nu indvies til
samfundet igen på traditionel vis. Hun skulle reintegreres på et nyt niveau.
I de fleste samfund markerer man et antal vendepunkter igennem en persons liv. De piske er en babys
velkomst til livet og samfundet, børns overgang til voksenlivet, indgåelse af ægteskab og endelig begravelsen.
Man kan derfor sige, at denne unge piges gennemgang af menstruationsriten på mange måder svarer til
konfirmationen i det danske kristne samfund.

2. I de fleste overgangsritualer er der tre faser: Den første er separationsfasen, hvor man bliver udpeget som en
novice, der skal gennemgå en masse forberedelser og måske lære specielle regler. Dere er begynder anden
fase, som o e er en isolationsfase, hvor personen afskærmes fra resten af samfundet i en vis tidsperiode, og
endelig den tredje fase, reintegrationsfasen, hvor personen bliver indviet i samfundet på ny i en ny
aldersgruppe eller på et nyt samfundsniveau.
Vi ankom til familiens nybyggede hus, som stadig stod tomt og halvfærdigt. Her var der plads til, at kvindelige
slægtninge og nabokvinder kunne udføre den traditionelle ceremoni for pigen. De deltagende kvinder blev
budt velkommen med en kop kaffe samt velsignet og fik de sædvanlige røde og gule pletter i panden og
nederst på halsen. I husets hovedrum stod kvinderne tæt pakket op ad væggene, og i midten blev der stillet en
plastikstol frem, hvori der blev udbredt et silkeklæde. Foran blev lagt en stor, sort og oval stenkværn som
symbol på kvindelighed. På den var der malet øjne, som skal skræmme de onde ånder væk. Ellers blev der
linet op med fade med blomster og bananer, store olielamper og en skål med væske, farvet rød af tamarik-
planten.
Pigen blev ført ind til alle kvinderne og sat på stolen. Hun var klædt i en flot silkesari, som
kun voksne kvinder bærer ved specielle anledninger, og hun var behængt med
guldsmykker. Der blev rettet på klæderne og makeuppen, så hun tog sig så smuk ud
som mulig. Kvinderne stillede sig i en lang kø og ski edes til at velsigne hende og give
hende en gave. Nære familiemedlemmer kom med guldsmykker, som hun straks fik på.
Specielt pigens morbror er forpligtet ved en sådan lejlighed.
Som lykkevarsel og symbol på kvindelighed blev henholdsvis pulveriseret sandeltræ og
rødt pulver anbragt i pigens pande og på hver hånd - så der var en hel plamage til sidst.
Hver gæst hældte også små blomsterblade over hendes hoved. Tre fade med
henholdsvis ild, bananer og blomster blev af tre kvinder ført om hendes hoved tre
gange. Disse handlinger bliver også udført ved tilbedelsen af en hindugud ved en
almindelig tempel- eller husceremoni, hvilket vil sige, at pigen i denne situation blev
oplø et til en slags gudestatus. Skålen med den røde tamarikvæske, i hvilken der har
været tændt ild i nogle flydende sprittabletter, blev smidt ud på gaden foran huset som
lykkevarsel.
Da ritualet var udført, blev der på friske palmeblade serveret forskellige curry-retter, som kvinderne nød side
om side i skrædderstilling på gulvet. Inden begivenheden var slut, fik gæsterne små gaver med hjem, der var
sponsoreret af morbroren.
Tekst 2007
Tranquebars arkitektur
Bygningsbevaring i Tranquebar
Religiøse grupper i Tranquebar
Fiskeri
Landbrug
Sociale grupperinger
Kasterådet
Laksmi
Kupuraj
To kvinder fører et
lille fad med ild
rundt om pigens
hoved. Fotos: Ingrid
Fihl Simonsen.