1. Pongalfestival i Tranquebar
En af de største festligheder i Tamil Nadu er den tamilske høstfest Pongal, der strækker sig over fire dage i
januar. Hver dag har en særlig be dning, og der udføres bestemte ritualer for at takke solen, regnen,
jorden, dyrene, familie og venner for årets høst. Ingrid Fihl Simonsen fortæller her om, hvordan
Pongalfestivalen fejres i Tranquebar.
Af Ingrid Fihl Simonsen
Januar er en god tid at besøge Tamil Nadu, for vejret er behageligt, naturen er smuk og grøn e er monsunen,
og hinduerne holder fest i anledning af den igangværende høst. En række religiøse ceremonier vil over de
næste dage blive udført i hjemmene og forberedelserne til Pongal har været i gang i lang tid.
I fiskerlandsbyen, i de små hytter med palmebladstage, bliver der foretaget grundig
hovedrengøring. På vores færden rundt i landsbyen har vi mødt kvinder uden for deres
hytter i fuld gang med at skrubbe skåle, krukker og kudams (vandkrukker).
På de fleste af årets dage gør husets kvinder sandet vådt i en stor cirkel foran hyttens
indgang og maler flotte symmetriske mønstre (kolam) med hvidt rismel, som byder
besøgende folk velkomne. De næste festdage vil de tidligt om morgenen gå rundt i
fiskerlandsbyen og foran deres venners hytter lave disse dekorationer i alle regnbuens
farver.
Kvinderne hjælper hinanden med aflusningen af det lange sorte hår før festlighederne. Unge piger fortæller
stolt, at de har fået nye kjoledragter til Pongal. Der er en ualmindelig stor aktivitet i landsbyen i denne periode,
og alle forberedelserne kulminerer i fest, dans, sang og sociale sammenkomster de kommende dage.
Solens dag i Pongalfestivalen
I dag er hindu-høstfestens vigtigste helligdag, og dagen skulle startes med manér. Sammen med min mor,
Esther Fihl, var jeg inviteret hjem til en af fiskerkvinderne, Renugadevi (opkaldt e er guden Renugadevi), som
min mor har kendt gennem mange år. Her skulle vi deltage i en privat ceremoni.
Vi stod op kl. 5 og gik ned til tempelpladsen, hvor Renuga bor. På vejen beundrede vi de mange farverige
mønstre, kvinderne var i færd med at male udenfor hytternes indgang, og vi mødte som sædvanligt mange
glade ansigter, der lige ville hen og hilse på de coloured people, ("farvede" som de sjovt nok kalder os), der gik
gennem gaderne i mørket.
Hos Renuga var der også dekoreret flot. Udover det store mønster foran indgangen, som
ønskede forbipasserende Happy Pongal, var der tegnet små tegn på vægge og gulv
inde i hytten, bl.a. svastika-tegn. Med hjælp fra sine to tvillingedøtre på 15 og sin yngste
datter på 6 fik hun tændt op under velsignede lerkrukker indhyllet i planterne ingefær og
tarok. Hun begyndte den traditionelle tilberedelse af Pongalen, som er en slags sukret
risengrød med ristede rosiner og cashewnødder. Ilden, røgen og du ene gav en helt
speciel stemning.
Da solen var stået op og maden klar, blev der stillet op til en ofring til ære for solen og
husguden, Murughan, som har været den centrale husgud for familien i flere
generationer. Guden fik serveret en portion af grøden, enkelte bananer og andre små
tamilske lækkerier på et friskt bananblad omgivet af brændende olielamper,
røgelsespinde og veldu ende kranse bundet af blomsten jasmin. Murughan ville da
spise den fine essens af maden og e erlade den grovere del til os andre. For hver
deltager i ritualet foretog Renuga en kort velsignelse ved energien fra ild tændt på et fad,
og vi fik en plet af rødt i pandens chantrapunkt. Dere er velsignede Renuga
palmehyttens tre rum ved en sødlig du ende blanding af gløder og røgelse i en lille
dekoreret skål.
Foto: Ingrid Fihl
Simonsen.
Foto: Ingrid Fihl
Simonsen.
Foto: Ingrid Fihl
Simonsen.

2. Morgenceremonien var overstået, og vi trak os tilbage til hyttens hovedrum, hvor vi smagte Pongalen.
Fjernsynet, et af rummets få inventarer udover en seng, et skab og husalteret, blev tændt. Der sad vi så,
velsignede og mætte, og så den amerikanske tegnefilm Scooby-Doo i en tung du af røgelse.
Tirsdag i oksens tegn
Tredje dag i Pongal-festivalen står i oksens, køernes og gedernes tegn. Specielt okserne har stor be dning for
bøndernes høst og skal derfor også fejres. Bønderne maler deres horn og sætter bl.a. bjælder eller balloner for
enderne. Skindet bliver dekoreret med mønstre i mange farver og store blomstrekranse bliver hængt over
nakken. Bønderne tilbereder dagens portion af Pongal-grøden foran dyrene og fodrer dem med den søde
dessert.
Jeg havde håbet at se flere udsmykkede okser i Tranquebars gader, men e ersom de omkringliggende marker
praktisk taget ligger brak e er tsunamien og på grund af flerårig mangel på overrislingsvand, har de lokale
bønder ikke længere brug for eller råd til at have okserne. Derfor så vi kun enkelte okser lyse gaderne op med
blomster og farver.
Min familie og jeg blev inviteret på privat middag hos en af fiskerfamilierne i anledning af Pongal-festen. Der
serveredes et stort måltid med tre forskellige slags fisk i tre forskellige "currysovse", to slags
grønsagsblandinger, sprøde hvedemelsbrød stegt i kokusolie og selvfølgelig store mængder af ris. Et yderst
velsmagende og stærkt middagsmåltid at nyde i varmen.
Pongal onsdag: hestevæddeløb og valfart til kysten
Onsdagens store Pongal-begivenhed i Tranquebar er det længe ventede hestevæddeløb mellem Tranquebar
og en nabolandsby og valfarten til stranden af besøgende o e langvejs fra, da det er forholdsvis nemt her at
komme til havet traditionen tro på denne dag.
Hestevæddeløbet strakte sig over mange timer, fra ca. kl. 10 om formiddagen til kl. 17 om e ermiddagen. Den
egentlige tradition er oksevæddeløb eller, som man ser det i Spanien og enkelte steder i Sydfrankrig, at slippe
re med alkohol i blodet løs i gaderne, men på grund af den grove behandling af dyrene er dette blevet
forbudt af staten. Dog følger mange tv-stationer disse lege, som udfolder sig andre steder i landet - på trods af
forbuddet.
Mange fra Tranquebar og andre omkringliggende landsbyer er stimlet sammen for at overvære punktet, hvor
vognene vil vende og ræse tilbage til startbyen. På Market Street i Tranquebar er der sort af mennesker, og vi
søger bedre udsigt. Der er lang ventetid, inden de fem ryttere kommer susende forbi. Indtil da har vi kunnet
sidde og pjatte lidt med vores medpublikum. Unge mødre viser deres smykkebehængte babyer frem. De unge
drenge på den anden side af den smalle vej forlanger, at jeg tager billeder af dem, mens de poserer i
forskellige stillinger foran mig. Til højre for os holder en gruppe unge mænd til med deres motorcykler, og vi
kan betragte, hvordan de viser sig frem for kammeraterne og folk omkring. Ud fra en vestlig betragtning var
selve løbet forbavsende tamt, forsamlingen og opstemtheden taget i betragtning.
Dere er var det tid til, at deltage i begivenhederne på stranden. Folk fra landsbyen og længere væk fra mødtes
her og fortærede deres medbragte mad. Enkelte gik i fuld påklædning ud i bølgerne og fik en forfriskende
dukkert.
Tekst 2007
Foto: Ingrid Fihl
Simonsen.