1. Tamilsk hindubryllup
Da bruden har fået sin sari og guldsmykker på samt blomsterarrangement i håret, går hendes mor, søstre,
ældste storebror og morbroderen ud på terrassen for at velsigne hende. Hverken bruden eller de andre
kvinder ser glade ud, og nogle (deriblandt bruden selv) begynder at græde.
Af Celia Ekelund Simonsen
Vækkeuret ringer allerede kl. 6 søndag morgen. Jeg mødes med Esther, Ingrid og Nanna
(skoleelev, der besøger Tranquebar Initiativet) ved den gamle danske byport kl. 7, da vi er
inviteret med til et hindu-bryllup i byen. Og vi har ydermere fået lov til følge
forberedelserne i brudens hjem inden ceremonien.
Da vi ankommer til huset, bliver vi straks bedt om at sætte os på en træseng på
terrassen. Vi tilbydes granatæbler, æbler og kaffe, der var tilberedt af bruden selv. Da
kvinderne i huset begynder at gøre bruden klar til brylluppet, skynder vi os indenfor, men
bliver bedt om at sætte os på et tæppe på gulvet i værelset ved siden af, da bruden ikke
ønsker, at vi ser hende, før hun er omklædt.
Bruden har dog tidligere fortalt Esther, at hun ikke frygter at blive gi . I stedet er årsagen
til hendes gråd, at den unge brud nu skal forlade sit barndomshjem og træde ind i et
ægteskab. Det er ikke altid tilfældet, at bruden og gommen har set hinanden før de
bliver gi , men dette par har været naboer hele livet, og kender således godt hinanden.
E er ceremonien bliver bruden kørt i taxi hen til stedet, hvor brylluppet skal stå.
Da vi senere også ankommer til stedet på vore cykler, benytter vi lejligheden til at
observere og filme forberedelserne i køkkenet og de mange dekorationer, og så bliver vi
inviteret ind til morgenmad sammen med de andre gæster. E erfølgende må vi skynde
os op i festsalen, hvor brylluppet snart skal til at begynde.
Ceremonien starter med forlovelsen. Her er parret ikke selv med. I stedet er gommens
far og brudens morbror de to parter, der skal komme til en symbolsk enighed og således
stadfæste og offentliggøre forlovelsen. Foran dem sidder fiskernes kasteråd og en
Brahminpræst (Brahmin er navnet på den højeste kaste af intellektuelle og præster,
bindeledet mellem dødelige mennesker og hinduistiske guder). Dere er bliver ski evis
bruden og gommen anvist en plads på scenen, og gennemgår begge en række ritualer.
Scenen er fyldt med genstande, hver især udtryk for symboler og be dninger. Disse
genstande og ritualerne står blandt andet for frugtbarhed og lykke i ægteskabet samt
velsignelse og gensidig accept fra parrets familier. Når et ægteskab indgås drejer det sig
nemlig meget om, at de to familier danner nære relationer.
Til slut i ceremonien bliver parret placeret på en plastikbetrukket sofa midt på scenen, og
gommen binder en thali om brudens hals for at symbolisere, at hun nu tilhører ham.
Dere er er det tid til, at alle gæsterne kommer op på scenen for at give enten bruden
eller gommen gaver. Der er nærmest konkurrence om hvem, der får flest gaver og mest
guld. Hver familie har endog udvalgt et familiemedlem eller nær ven til at holde
regnskab med, hvor meget guld hver part modtager. Det vil naturligvis alt sammen gå til
de samme personer til sidst, men det giver bl.a. bruden anseelse og respekt, hvis hun
kan tage meget guld med ind i ægteskabet.
Under hele ceremonien er der et rend af mennesker. Der sker utrolig meget hele tiden,
Foto: Ingrid Fihl
Simonsen.
Bruden bliver
velsignet af familiens
kvinder inden
brylluppet. Foto:
Celia Ekelund
Simonsen.
Bruden velsignes af
gommens familie
under
bryllupsceremonien.
Foto: Celia Ekelund
Simonsen.
Gommen bindet
thalien om brudens
hals. Foto: Ingrid
Fihl Simonsen.

2. og det hele foreviges af en kameramand med et stort videokamera, hvorpå der er placeret en meget stor
projektør.
Ingrid og jeg har planer om, at vende tilbage til brudens familie om nogle dage for at høre mere om ritualerne,
vi netop har overværet. Ydermere har brudens lillebror fortalt os om en isolationsperiode på 5 dage, som
brudeparret skal igennem, og andre ritualer, der ligeledes skulle være forbundet dertil.
Tekst 2007
Tranquebars arkitektur
Bygningsbevaring i Tranquebar
Religiøse grupper i Tranquebar
Fiskeri
Landbrug
Sociale grupperinger
Kasterådet
Laksmi
Kupuraj
Skole og uddannelse
Disciplin og straf
Store fremtidsdrømme
Ritualer og ceremonier
Gudedyrkelse
Overgangsriter
I fuldmånens skær
Pongalfestival
Tamilsk hindubryllup
Pilgrim i Sydindien
En by i forandring
Turisme i Tranquebar
Shiva templet
Tsunamien i 2004