Kunst, økonomi, kreativ kapitalisme

Kunst, økonomi,
kreativ kapitalisme
Jan Løhmann Stephensen

ÆKs årsymposium 2012:
Kunst/business — nye modeller?
onsdag den 21. november 2012

Team Culture (2012)

”Hvordan kan vi som samfund lade os inspirere af kunsten
og kulturen, så vi kan finde perspektivrige, kloge og
overraskende veje ud af krisen? Hvordan bruger vi den
innovationskraft, der kommer fra kunsten og kulturen, til at
skabe nye former for sammenhold, identitet og økonomisk
udvikling?”

Uffe Elbæk [POLITIKEN, 3. marts 2012]


”du elsker i hvert fald ikke kunsten, for hvis du virkelig elskede
kunsten, så ville du ikke tugte den. Du elsker nemlig først og
fremmest kunsten for det, den skal bidrage til samfundet med.
Du elsker ikke kunsten for dens egen skyld. Den præmis er jeg
uenig i. Når du eksempelvis skriver, at »kulturen har et stort
potentiale for at blive en langt større drivkraft i det danske
samfund på alle niveauer« og taler om vækstteam, så kan jeg
ikke se det som andet end en instrumentalisering. Alene ordet
’vækstteam’ får det til at løbe koldt ned ad ryggen.”

Peter Nielsen [INFORMATION, 30. sept. 2012]


Kunsten

Alt det andet

Tekst

onsdag den 21. november 2012 5

[Autonomi] = “selvlovgivende”
- jf. [auto]=”selv” + [nomos]=”lov”

autonomi,
Kunsten
uddifferentiering,
interesseløshed
etc.

vs.

instrumentalisering,
økonomiske logikkers
kolonisering,
Tekst
afdifferentiering
etc.


Michelangelo:
The Sistine Chapel,
1508-12


Tiziano Vecelli:
Emperor Karl V,
1548


Art Basel 2012

Louise Lawler

Charles Dickens,
Great Expectations,
1860-61

Bogforum 2012

11


- Kultur- og Erhvervsministeriet: Danmarks kreative
potentiale – kultur- og erhvervspolitisk redegørelse,
Kbh.: Kultur- og Erhvervsministeriet, 2000.

- Advice Analyse: Den kreative alliance – en analyse
af samspillet mellem kulturlivet og erhvervslivet,
Kbh.: Advice Analyse, 2000.

- Richard Florida: The Rise of the Creative Class: and
How It's Transforming Work, Leisure, Community
and Everyday Life, New York: Basic Books, 2002.

- Institut for Fremtidsforskning: Creative Man, Kbh.:
Gyldendal, 2004.


Creative Britain
- the world’s
creative hub


3. faser:

I. De kulturelle erhverv (1980erne–)

II. De kreative erhverv (1998–)

III. Den kreative økonomi (2004–)


I. Forgængere: kulturelle erhverv (1990erne–)
The Economic Importance of the Arts (ved John Myerscough,
1988)
British Councils Export, Potential of the Cultural Industries (ved
Gorham and Partners, 1996)
Labour Party: Create the Future: A Strategy for Cultural Policy
(1997)

II. The Creative Industries Programme (1998-)
Department of Culture, Media & Sport, Creative Industries Mapping
Document, London, 1998.
DCMS, Creative Industries: Exports: Our Hidden Potential (1999)

III. The Creative Economy Programme (2004-)
Staying Ahead: the Economic Performance of the UK's Creative
Industries (2007)
Creative Britain: New Talents for the New Economy (2008)


THE CREATIVE INDUSTRIES (1998-2004)
“those industries which have their origin in individual creativity, skill
and talent and which have a potential for wealth and job creation
through the generation and exploitation of intellectual property.

Key sectors:
• advertising
• architecture
• the art and antiques market
• crafts
• design
• designer fashion
• film
• interactive leisure software
• music
• the performing arts
• publishing
• software
• television and radio

Department of Culture, Media & Sport, Creative Industries Mapping Document, London, 1998.

1. velfærdsmodellen
• kulturen som isoleret felt
• store kulturelle gevinster (“velfærdsberigende”), men negativ
økonomisk impact (“underskudsforretning”)
➡ offentlig kulturstøtte
2. konkurrencemodellen
• de kreative erhverv = erhverv ligesom alle andre erhverv: “normale”
varer og “normale” problemer/omstændigheder
➡ “normal” erhvervspolitik
3. vækstmodellen
• de kreative erhverv som “vækst-drivers” (positiv økonomisk impact)
• = en speciel/særlig sektor: fx tidlig indoptagelse af nye teknologier og
forretningsmodeller => nye typer job, nye typer varer og services
➡ investerings og vækstpolitik
4. innovationsmodellen
• de kreative erhverv som hele økonomiens “innovationssystem”
• jf. Schumpeter: ”kreative destruktion”
➡ innovationspolitik (à la den kreative økonomi-tilgangen)

Løst baseret på “FOUR MODELS OF THE CREATIVE INDUSTRIES” (Potts & Cunningham, 2008)

Kunsten

Alt det andet

Tekst


• store kulturelle gevinster (“velfærdsberigende”), men negativ
• de kreative erhverv = erhverv ligesom alle andre erhverv: “normale”
varer og “normale” omstændigheder/udfordringer/problemer
3. vækstmodellen
• = en speciel/særlig sektor: fx pga. tidlig indoptagelse af nye teknologier
og forretningsmodeller => nye typer job, nye typer varer og services
➡ (særlig) investerings og vækstpolitik
• de kreative erhverv som hele økonomiens “innovationssystem”
• jf. Schumpeter: ”kreative destruktion”
➡ innovationspolitik (à la den kreative økonomi-tilgangen)


KREATIVE ERHVERV (1998-2004)

Erhverv generelt
(job/sektor)

de kreative
erhverv


THE CREATIVE ECONOMY (2004-)
”to promote creativity and innovation in every part of our
economy. [… We] must encourage the whole concept of
creativity right across our economy – in every sector and
in every workplace.”

Patricia Hewitt, “Creativity in the Knowledge Economy”, 2004
(ttp://www.berr.gov.uk/ministers/speeches/hewitt290604.html).

“We need to concentrate our efforts on where our
strengths lie – in adding value through innovation and
creativity. […] in the future, the only successful industries
will be those that have incorporated a strong streak of
creativity into their businesses. […] Every industry must
look to become a creative industry, in the broadest sense
of the word.”

Tessa Jowell, ”Keynote speech to the Creative Economy Conference”, 2005
(www.culture.gov.uk/Reference_library/Minister_Speeches/Ministers_Speech_Archive/
Tessa_Jowell/creative_economy_conference.htm?print=True)


KREATIV ØKONOMI (2004-)

Kr
ea
tiv Økonomien generelt
ite = kreativ økonomi
t


Richard Florida

The Rise of the Creative Class: and How It's
Transforming Work, Leisure, Community and
Everyday Life

New York: Basic Books, 2002.


Fritz Lang, ”Metropolis” (1927)

Jan Banning, Bureaucratics

Daniel Pink: Whole New Mind: Moving from the Information
Age to the Conceptual Age (2005)


•store kulturelle gevinster (“velfærdsberigende”), men negativ
• de kreative erhverv er erhverv ligesom alle andre erhverv: “normale”
3. vækstmodellen
forretningsmodeller, fører til nye typer job, nye typer varer og services
• de kreative erhverv som hele økonomiens “innovationssystem” = et
særligt moment/fænomen i økonomiens udviklingslogik
• Schumpeter: ”kreativ destruktion” (enhver skabelse er samtidig en ødelæggelse)
➡ innovationspolitik

•store kulturelle gevinster (“velfærdsberigende”), men negativ
• de kreative erhverv er erhverv ligesom alle andre erhverv: “normale”
kreative erhverv
3. vækstmodellen
forretningsmodeller, fører til nye typer job, nye typer varer og services
kreativ økonomi
• de kreative erhverv som hele økonomiens “innovationssystem” = et
særligt moment/fænomen i økonomiens udviklingslogik
• Schumpeter: ”kreativ destruktion” (enhver skabelse er samtidig en ødelæggelse)
➡ innovationspolitik

KREATIV ØKONOMI (2004-)

Kr
ea
ite
t = kreativ økonomi


KREATIVE ØKONOMI + KREATIVE ERHVERV

Kr
ea
ite = kreativ økonomi
t

+
de kreative
erhverv


I en dansk kontekst
De kreative erhverv:

- Kultur- og Erhvervsministeriet: Danmarks kreative
potentiale – kultur- og erhvervspolitisk redegørelse,
Kbh.: Kultur- og Erhvervsministeriet, 2000.

- Advice Analyse: Den kreative alliance – en analyse
af samspillet mellem kulturlivet og erhvervslivet,
Kbh.: Advice Analyse, 2000.

Den kreative økonomi:

- Institut for Fremtidsforskning: Creative Man:
The Future Consumer, Employee and Citizen,
Kbh.: Gyldendal, 2004.


“Et gammelt ordsprog siger, at kreativitet er en procent
inspiration og 99 procent transpiration. Men sådan vil
det ikke være i fremtiden. Efterhånden som
teknologien overtager mere og mere af det sure slid i
den kreative proces, nærmer vi os en situation, hvor
kreativitet er 99 procent inspiration og en procent
transpiration. Så kan alle, ikke kun en elite, få mulighed
for at udfolde deres talenter for kreativitet og
innovation. Så bliver det Creative Mans tidsalder.”


En ny idé?


En ny idé? …. IKKE HELT!
“I forbindelse med genopbygningen af vores forliste
industri, må kunstnerisk og industriel kreativitet spille
en enorm rolle for Ruslands betydning på det
internationale valutamarked.”

- udtalelses fra Kunst- og Produktionsrådet under Videnskabelig og Teknologisk
Afdeling ved Folkekommissariatets Øverste Råd (Moskva, 1920)

Kunstneren skulle bevæge sig “fra staffeli til maskine”

- Nikolai Tarabukin (1923)


Konstruktivismen/Produktivismen...

“… udsprang af ønsket om at forvandle arbejderne til
kunstnere, som aktivt skaber deres produkt, at forvandle
det mekanisk arbejdende menneske, arbejdskraften, til
kreativt skabende arbejdere.”
- Vladimir Khrakovski, 22. december, 1921

➡ et ”bevidst kreativt forhold til produktions processen”
➡ forvandling af de russiske fabrikker til “værktøjer til/
instrumenter til kollektive kreativitet.” (Osip Brik, 1921)


Karl Ioganson på Krasnyi Prokatchik

Tatlin

Rodchenko


Rodchenko, Workers’ Club (rekonstruktion, 2008)

Rodchenko & Mayakovsky,
reklameplakat for Røde Oktober-kiks, 1923 50


Konstruktivismen/Produktivismen...

“...udsprang af ønsket om at forvandle arbejderne til
kunstnere, som aktivt skaber deres produkt, at
forvandle det mekanisk arbejdende menneske,
arbejdskraften, til kreativt skabende arbejdere.”
- Vladimir Khrakovski, 22. december, 1921

➡ et ”bevidst kreativt forhold til produktions processen”
➡ forvandling af de russiske fabrikker til “værktøjer til/
instrumenter for kollektiv kreativitet.”
- Osip Brik, 1921


52


53


Andy Warhol
“Business art is the step that comes after
Art. I started as a commercial artist, and I
want to finish as a business artist. After I did
the thing called ‘art’ or whatever it’s called, I
went into business art. I wanted to be an Art
Businessman or a Business Artist. Being
good in business is the most fascinating
kind of art. During the hippie era people put
down the idea of business – they’d say
‘Money is bad,’ and ‘Working is bad,’ but
making money is art and working is art and
good business is the best art.”


The Warhol Factory


Kunst, økonomi, kreativ kapitalisme

Recommended

Recommended

More Related Content

Viewers also liked

Viewers also liked (12)

Kunst, økonomi, kreativ kapitalisme