Ikke om 10 minutter eller lige om lidt...
•
1 like•2,682 views
Oplæg på DKG Sommerhøjskole 2013, der undersøger om der er en modsætning mellem vores digitale virkelighed og det, som i virkeligheden er vigtigt. Læs mere på http://dkg.dk
Recommended
More Related Content
Similar to Ikke om 10 minutter eller lige om lidt...
Similar to Ikke om 10 minutter eller lige om lidt... (20)
More from Peter Vittrup
More from Peter Vittrup (7)
Ikke om 10 minutter eller lige om lidt...
- 1. Ikke om 10 minutter eller lige om lidt. Nu! Den digitale frihed Oplæg på DKG Sommerhøjskole 2013 Peter Vittrup
- 3. Hvad var din sidste statusopdatering?
- 4. Er du på Instagram?
- 5. Er den digitale udvikling positiv?
- 6. Gør mobiltelefonen og Facebook dig mere eller mindre fri?
- 8. Nu handler om din hverdag. Om at være tilgængelig. Om at kunne bruge din mobil, tablet eller bærbar som du vil. Når som helst, hvor som helst og med hvem som helst. At du kan streame HD klip fra YouTube uden ventetid. Og dele dine øjeblikke med vennerne på Facebook. Ikke om 10 minutter eller lige om lidt. Nu.
- 9. Er der en modsætning mellem det digitale nu og det vigtigste?
- 10. Demokrati
- 11. Privatliv
- 12. Hverdagsliv
- 13. Historien om Benjamin Lasiner (13)
- 19. Er den digitale udvikling positiv?
- 22. Hvem er du mest enig med?
- 25. Sang Frihed uden sammenhold gør din verden hård og kold. Har du ansvar for andre bliver vejen til at vandre. Kærlighed som du er bundet i holder fast, men gør dig også fri.
- 26. Er der en modsætning mellem det digitale nu og det vigtigste?
- 27. Er der en modsætning mellem det digitale nu og det vigtigste?
- 30. 1984
- 31. 1989
- 32. 1994
- 33. 1994
- 34. 1996
- 35. 1996
- 36. 1996
- 37. 2000
- 38. 2002
- 39. 2004
- 43. Internet Email Hjemmeside CD-rom drev Piratkopiering Personlig computer Nye muligheder 2000 > Mobil Facebook Sociale medier Streaming Privacy Nødvendighed Social nødvendighed 2010 > Computer EDB 1990 > Tekstbehandling Diskettedrev Copyright Arbejdsredskab Personlig frihed
- 45. 1999
- 46. 2001
- 47. 2004
- 48. 2005
- 49. 2005
- 50. 2007
- 51. 200720072007
- 52. 2010 Info 2010
- 53. 20102013
- 54. 20102013
- 55. 2010201320102013
- 56. “Vi overvurderer konstant værdien af adgang til information og undervurderer værdien af adgang til hinanden” Clay Shirky, Professor, New York University Shirky, Clay (2008): Here comes everybody
- 57. Hjemmesidens omdrejningspunkt har altid været det sociale. Gæstebog. Debat. Weblogs. Facebook. Muligheder for at fortsætte samtalen > forlænge og forstørre oplevelsen.
- 58. Fra traditionelle til sociale medier
- 60. Sociale medier
- 61. Tekst
- 62. Vittrup,Peter(2011):Forandringgennemdesignafsocialemedier-enværdibaseretParticipatory Design-tilgang,specialepåAarhusUniversitet-kandownloadesfrahttp://dk.linkedin.com/in/ petervittrup andre mennesker. Disse teoretiske perspektiver udgør min primære forståelsesramme for forandring gennem design af sociale medier, hvor den rigtige tilgang til arbejdet er vigtigere end enkelte teknologiers unikke funktionalitet. Sociale medier har dog en række overordnede karakteristika, som er interessante for designprocessen. Dem vil jeg indkredse ved i det følgende at opbygge en forståelse af medier som aktører i samfundet og sociale medier som dialogbaserede platforme, der fungerer som naturlige redskaber i unges hverdagsliv – ikke mindst i form af sociale netværk som Facebook. Jeg vil afslutte med at overveje, hvordan sociale medier bidrager til en participatorisk designproces rettet mod forandring. Bygger på interaktion Betegnelsen sociale medier kan anvendes bredt om onlinebaserede tjenester, der muliggør udveksling af brugerskabt indhold gennem interaktion (Boyd (2007), Kaplan (2009)). Det sker eksempelvis på YouTube, Flickr og Facebook, men listen over sociale medier er lang og udvides hele tiden. Udbredelsen af smartphones med indbygget GPS har eksempelvis bidraget til lokationsbaserede tjenester som Foursquare, og snart vil udviklingen pege i nye retninger. Sociale tjenester fungerer altså meget forskelligt; amatørfotografer kan kommentere på hinandens billeder, kondiløbere kan konkurrere mod vennerne, og gamle klassekammerater kan vedligeholde kontakten. Fælles er muligheden for at dele indhold og interagere med hinanden, og på den måde adskiller de sociale medier sig grundlæggende fra eksempelvis fjernsynet og avisen. De gamle medier bygger på envejskommunikation. De nye er dialogiske. Medierne som aktører Et blik tilbage på medieforskningens udvikling kan bidrage til en forståelse af sociale mediers betydning i samfundet i dag. Den amerikanske medieprofessor Joshua Meyrowitz beskrev tilbage i 1997 tre forskellige paradigmer inden for den traditionelle medieforskning: Medier som kanal retter fokus mod indholdet, som via mediet overføres fra afsender til modtager. Medier som sprog fremhæver mediers grammatik – forstået som måden, hvorpå indholdet præsenteres gennem brug af eksempelvis beskæring, kameravinkler osv. Medier som miljø kigger på det enkelte medies omgivelser og unikke kendetegn, der opstår omkring et medie. Det er karakteristisk for alle tre perspektiver, at selve mediet er omdrejningspunktet, og selvom miljømetaforen flytter fokus fra isolerede spørgsmål angående indhold og modtager til gspunkt i mediet (Meyrowitz (1997)).
- 64. Teknologien er blevet en social nødvendighed
- 65. på badeværelset på sofaen som passager (bil, tog etc.) i sengen på arbejde mens man venter Danskernes brug af telefonen DRMedieudviklingen2011http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/D0F84992- F0E6-4107-A2B2-72B6F35B42D4/3471656/medieudv2011_download.pdf
- 71. Mobiltelefonens betydning • Fornemmelse for frihed På samme måde som at have bil. • Mulighed for koordinering Behov faste aftaler bliver mindre. “Jeg er der om 10 minutter” • Følelse af sikkerhed Mobiltelefonen som en livline til resten af verden. Richard Ling http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radioTVCollection %3Auuid%3Ab391565f-a93d-487d-bf8c-10848c094e31
- 72. Facebook og den sociale revolution
- 73. Facebook er vores primære medieplatform
- 74. 3 millioner danskere er i 2013 aktive brugere på Facebook. 75% vender tilbage dagligt. Kilde: Social Semantic og Facebook
- 77. The mission of the company is to make the world more open and connected. Everyone is gonna have a much better experience when they are doing different things with their friends. Mark Zuckerberg Founder and CEO, Facebook
- 78. Facebook vil vil gøre verden mere åben
- 79. Er den åbne verden en bedre verden?
- 80. Fra store fortællinger til min fortælling
- 81. Familie
- 82. Religion
- 83. Skole
- 84. Job
- 85. ? De store fortællinger er ikke længere rammen om vores liv
- 86. Vi finder meningen i vores fællesskaber
- 96. Hvem er den digitale generation?
- 97. Den digitale generation beskyldes for at være navlebeskuende
- 98. Den digitale generation beskyldes for at være navlebeskuende
- 99. Den digitale generation beskyldes for at være navlebeskuende
- 100. Den digitale generation er samtidig mere social end nogensinde
- 103. Moderator: Mobilen hvor har I den henne? Helene: I lommen. Altid! Moderator: Har du aldrig nederdel på? Helene: Jo, jo. Så kan den sidde her i BH’en Søren Schultz Hansen: “Årgang 2012”
- 104. “Jeg har sms på vibration. Hvis nu jeg har den i bukselommen, så ligegyldigt hvor meget larm der er, vil jeg stadig kunne mærke den. Jeg har den ALDRIG på lyd.” Irene Søren Schultz Hansen: “Årgang 2012”
- 105. “Det kan godt være, at jeg bliver overvåget, men jeg vil alligevel svare, hvis der er nogen der skriver til mig på Facebook. For det svarer fuldstændig til at nogen prikker sig på skulderen” Sally Søren Schultz Hansen: “Årgang 2012”
- 106. 80% svarer på en sms indenfor senest 5 minutter Spørgeskemaundersøgelse blandt 600 gymnasieelever 16-19 år Søren Schultz Hansen: “Årgang 2012”
- 110. Johannes Andersen Lektor ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg universitet
- 111. Barnagtiggørelse af samfundet Det voksne: • Har et blik for sig selv, den anden og den generaliserede anden (Mead) – kan se sig selv i fællesskabet – medborgeren! • Kan sætte sig i den andens sted og forstå det, der er større end dig og mig. • Behovsudskydelse og prioritering. • Kan tænke strategisk inden for givne rammer.
- 112. Barnagtiggørelse af samfundet Det barnlige: • Tager udgangspunkt i egne behov. Ser verden herfra. • Generaliserer ud fra eget perspektiv. Svært at skelne mellem sig selv og omverdenen • Vil kontrollere verden for at opfylde egne behov. • Abstraktion: Relative vurderinger (med tal) af det konkrete (ranglister osv.).
- 113. Den digitale generation er opvokset med mobiltelefonen Det er vanskeligt at forestille sig et liv uden kontakt til omverdenen.
- 114. Den digitale generation er afhængige af vennerne Sociale medier har givet ubegrænset adgang til fællesskabet.
- 115. Den digitale generation er nysgerrige og engagerede Kommunikerende. Kreative. Forbundne. Teknologien giver mulighed for engagamenr på helt nye måder.
- 116. Den positive historie om Benjamin fra Vejle Historien og en kreativ og deltagende generation
- 120. Er der en modsætning mellem det digitale nu og det vigtigste?
- 121. Er der en modsætning mellem det digitale nu og det vigtigste?
- 123. Det vigtigste handler for mig om fællesskaber
- 124. Det vigtigste handler for mig om dannelse
- 131. Er der en modsætning mellem det digitale nu og det vigtigste?
- 132. Måske...
- 133. Derfor må vi komme ind i kampen!
- 134. Vi kan ikke overlade det digitale nu til Telenor
- 135. Nu handler om din hverdag. Om at være tilgængelig. Om at kunne bruge din mobil, tablet eller bærbar som du vil. Når som helst, hvor som helst og med hvem som helst. At du kan streame HD klip fra YouTube uden ventetid. Og dele dine øjeblikke med vennerne på Facebook. Ikke om 10 minutter eller lige om lidt. Nu.
- 137. Ikke om 10 minutter eller lige om lidt. Nu! Den digitale frihed Oplæg på DKG Sommerhøjskole Peter Vittrup