Når digitaliseringen rammer medlemsorganisationer
•
1 like•200 views
Slides fra inspirationsoplæg på Seismonauts morgenseminarer for medlemsorganisationer i efteråret 2016.
Recommended
Recommended
More Related Content
Similar to Når digitaliseringen rammer medlemsorganisationer
Similar to Når digitaliseringen rammer medlemsorganisationer (20)
More from Peter Vittrup
More from Peter Vittrup (7)
Når digitaliseringen rammer medlemsorganisationer
- 2. Programmet • 09.00 Inspirationsoplæg: Når digitaliseringen rammer medlemsorganisationer • 10.00 Pause og netværk • 10.10 Sparringsgrupper 1. Community building m. Maria Schwarz 2. Eventkommunikation m. Anne Dorte Madsen 3. Ambassadører og netværk m. Peter Vittrup • 10.50 Fælles afslutning
- 3. NÅR DIGITALISERINGEN RAMMER MEDLEMS- ORGANISATIONER Peter Vittrup pv@seismonaut.com
- 4. Arkitektforeningen Cyklistforbundet Mellemfolkeligt Samvirke Red Barnet Københavns Universitet Lær for Livet Sex & Samfund Djøf KL Uddannelsesforbundet KFUM og KFUK Røde Kors Fagmagasinet Perspektiv
- 5. Jeg tror på stærke, forpligtende fællesskaber
- 8. Jeg tror på stærke, forpligtende fællesskaber
- 11. Teknologien er blevet social
- 12. Teknologien kan hjælpe os med at få adgang til hinanden
- 16. “Vi overvurderer konstant værdien af adgang til information og undervurderer værdien af adgang til hinanden” Clay Shirky, Professor, New York University Shirky, Clay (2008): Here comes everybody
- 18. SKAB TYDELIGE RAMMER OG SÆNK BARRIEREN FOR DELTAGELSE
- 19. GIV MEDLEMMERNE ADGANG TIL HINANDEN OG GØR KOMMUNIKATION MENNESKELIG
- 20. NEDBRYD STRUKTURERNE, ÅBEN FESTEN OG INVITER FLERE MED
- 21. DEL 1: STRATEGI
- 22. Digitaliseringen er den største transformation af vores samfund siden industrialiseringen.
- 23. 2005
- 24. 2005 2013
- 25. Fra Til
- 26. Fra Til
- 27. Fra Til
- 28. Fra Til
- 29. Det er nemt Det er en bedre oplevelse
- 30. Fra Til
- 31. Arkitektforeningen Cyklistforbundet Mellemfolkeligt Samvirke Red Barnet Københavns Universitet Lær for Livet Sex & Samfund Djøf KL Uddannelsesforbundet KFUM og KFUK Røde Kors Fagmagasinet Perspektiv
- 33. Foto: Rasmus Mikkelsen Markant, KFUM og KFUK i Danmark 2011
- 35. Hvad motiverer mennesker til aktiv deltagelse Motivation 1.0 Handlede om overlevelse Motivation 2.0 Byggede på ydre motivationsfaktorer Pisk og gulerødder Motivation 3.0 Handler mindre om den ydre gevinster, og mere om den indre tilfredsstillelse det kan give at deltage. Giver det her mening for mig?
- 36. Motivation 3.0 • Autonomy “People need autonomy over task (what they do), time (when they do it), team (who they do it with), and technique (how they do it)” • Mastery Vi stræber efter at beherske opgaven – og oplever succes, når det lykkes. • Purpose Vi søger efter mening og noget, der opfylder et højere formål
- 39. Hvorfor engagerer vi os? 1. Idéen 2. Aktiviteten 3. Relationen
- 47. Step 1: Know it Step 2: Plan it Step 3: Do it Step 4: Prove it
- 50. Det er nemt Det er en god oplevelse
- 51. Kampagnetilgang Idéen • Det er vigtigt Aktiviteterne • Tydelige rammer, som er lette at forstå og se sig som en del af Relationerne • Noget man kan gøre sammen, på sin egen måde
- 52. SKAB TYDELIGE RAMMER OG SÆNK BARRIEREN FOR DELTAGELSE HVORDAN GØR I DET?
- 54. Teknologien er blevet social
- 56. Familien
- 57. Kirken
- 58. Skolen
- 59. Foreningen
- 62. Vi er mere sociale end nogensinde
- 63. Familien
- 64. Kollegaerne
- 65. Venner
- 66. SKAB TYDELIGE RAMMER OG SÆNK BARRIEREN FOR DELTAGELSE
- 67. GIV MEDLEMMERNE ADGANG TIL HINANDEN OG GØR KOMMUNIKATION MENNESKELIG
- 74. “Vi overvurderer konstant værdien af adgang til information og undervurderer værdien af adgang til hinanden” Clay Shirky, Professor, New York University Shirky, Clay (2008): Here comes everybody
- 76. Sag + fællesskab
- 77. Case: Digitalt fællesskab mod spritkørsel
- 80. Rådet for Sikker Trafik Stop spritkørsel statusmøde, sommer 2014
- 81. Rådet for Sikker Trafik Stop spritkørsel statusmøde, sommer 2014
- 82. Rådet for Sikker Trafik Stop spritkørsel statusmøde, sommer 2014 John (42) Den konsekvente Christina (34) Den omsorgsfulde Hanne (55) Den samfundsengagerede Søren (27) Den uafhængige Jonas (19) Den unge Medlemmerne
- 86. Rådet for Sikker Trafik Stop spritkørsel statusmøde, sommer 2014 John (42) Den konsekvente Christina (34) Den omsorgsfulde Hanne (55) Den samfundsengagerede Søren (27) Den uafhængige Jonas (19) Den unge Medlemmerne
- 87. Rådet for Sikker Trafik Stop spritkørsel statusmøde, sommer 2014 Nuancere problemet. Opfordre til handling. Udvikle løsninger. Sammen. Vi vil opbygge et fællesskab af danskere, der arbejder for at nedbringe antallet af spritulykker. Det vil vi gøre ved at:
- 88. Rådet for Sikker Trafik Stop spritkørsel statusmøde, sommer 2014 Engagerende indhold Fakta Nuancere problemet. Ideer Udvikle løsninger. Sammen. Dilemmaer Opfordre til handling.
- 90. Rådet for Sikker Trafik Stop spritkørsel statusmøde, sommer 2014 $ April Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Epinion måling 2013 Facebook Andet Sommeren 2013 Julen 2013 Smagninger Seismonaut kortlægning Kampagneaktiviteter 2013 Fokus på at skabe deltagelse på Facebook Vejsideplakater Busser Busser Outdoor
- 91. Hvordan går vi fra holdning til handling?
- 92. Rådet for Sikker Trafik Spritkampagne 2014 Spritkampagne 2014Rådet for Sikker Trafik Spritkampagne 2014 Oplæg til indsats side 9 Effektmåling 2014 Måling på alle deltagelsesniveauer Synliggøre Facebook-indhold Møder budskabet Alle danskere og brugerne på Facebook-siden Engagere Facebook-indhold Synes godt om Kommentere Dele Interesserede brugerne, som gerne tilkendegiver deres holdning mod spritkørsel Opfordre Facebook-indhold Projekter Idéudvikle Downloade Tilmelde Meget engagerede brugere, som gerne vil gøre en forskel Handle Facebook-indhold Projekter Lokale aktiviteter Arrangere Deltage Vise De stærkeste ambassadører, som faktisk gør noget lokalt Figuren viser, hvordan vores aktiviteter potentielt har forskellige barrierer for deltagelse. Mange ser vores indhold på Facebook og færre (men stadig mange) engagerer sig ved eksempelvis at kommentere. Nogen kan aktiveres yderligere, men kun de allerstærkeste ambassadører handler lokalt. Vi vil gerne have mest muligt handling, og må derfor arbjde med at skabe stærke ambassadører. Effektmålingen skal i 2014 måle på alle deltagelsesniveauer.
- 93. Rådet for Sikker Trafik Stop spritkørsel statusmøde, sommer 2014 Nuancere problemet. Opfordre til handling. Motivere lokale ambassadører. Vi vil opbygge et fællesskab af danskere, der arbejder for at nedbringe antallet af spritulykker. Det vil vi gøre ved at: Fra digitale holdninger til personlige handlinger
- 94. Rådet for Sikker Trafik Stop spritkørsel statusmøde, sommer 2014 145.000 ?
- 95. Rådet for Sikker Trafik Stop spritkørsel statusmøde, sommer 2014 John (42) Den konsekvente Christina (34) Den omsorgsfulde Hanne (55) Den samfundsengagerede Søren (27) Den uafhængige Jonas (19) Den unge Medlemmerne
- 96. Rådet for Sikker Trafik Stop spritkørsel statusmøde, sommer 2014 John (42) Den konsekvente Christina (34) Den omsorgsfulde Hanne (55) Den samfundsengagerede Søren (27) Den uafhængige Jonas (19) Den unge Medlemmerne
- 97. Rådet for Sikker Trafik Stop spritkørsel statusmøde, sommer 2014 DigitaltLokalt Kampagneaktiviteter 2014 Fokus på at styrke relationen til lokale ambassadører Fokus på julefrokoster #jegkørerikkehjem Digitale holdninger Lokale handlinger Andet April Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Epinion måling 2014 Idécamp 2014 Idúdvikling Pins Folkemøde Status sommer 2014 ? ? Appelsinfri Sommerbilister #appelsinfri2014 Vejsideplakater Outdoor ?
- 98. Rådet for Sikker Trafik Stop spritkørsel statusmøde, sommer 2014 DYT BAT . #appelsinfri2014 #appelsinfri2014 KYS MIG!jeg er appelsinfri billist er appelsinfri DEN SMUKKESTE #appelsinfri2014 #appelsinfri2014
- 100. Rådet for Sikker Trafik Stop spritkørsel statusmøde, sommer 2014 “Grilfest i fodboldklubben” Jesper, Aalborg
- 101. Rådet for Sikker Trafik Stop spritkørsel statusmøde, sommer 2014 “Studenterfest og til mine chauffør- kollegaer hos DSV Road i Esbjerg” Hans Henrik, Esbjerg
- 102. Rådet for Sikker Trafik Stop spritkørsel statusmøde, sommer 2014 “Jeg er medejer af Århus Taxa, både jeg selv og en del af mine kolleger vil gerne reklamere for jeres gode formål.” Ulrik, Skødstrup
- 103. Rådet for Sikker Trafik Stop spritkørsel statusmøde, sommer 2014 “Jeg vil lade dem indgå i vores kampagner, der kører jævntligt i forsvarets regi. Vi holder fra tid til anden en enkelt fest eller to - især hjemsendelsesfester.” Flemming, Nørresundby
- 104. Rådet for Sikker Trafik Stop spritkørsel statusmøde, sommer 2014 “Jeg er Alkoholkonsulent i Kerteminde, Nordfyns, Langeland og Ærø kommuner. Deler ud til alle kollegaer jeg kan nå inden ferien. Sagsbehandlere, lærere, sekretærer, sundhedsplejersker osv! De bliver lagt i postbakkerne med en hilsen fra mig.” Steffen, Kerteminde
- 105. Rådet for Sikker Trafik Stop spritkørsel statusmøde, sommer 2014 Mulighed for at bestille klistermærker
- 107. Indhold
- 108. Sociale objekter
- 113. GIV MEDLEMMERNE ADGANG TIL HINANDEN OG GØR KOMMUNIKATION MENNESKELIG HVORDAN GØR I DET?
- 114. DEL 3: ORGANISATION
- 116. Nedbryd strukturerne
- 119. Invitationer Fællesskaber Deltagelse Engagement Menneskelighed Motivation Lokalt Tillid Samarbejde Åbenhed Nicher og interesser Relationsopbygning Dele Autenticitet Generøsitet
- 120. 4 DUFFOKUSDECEMBER2016 FORSKNING UNGE ENGAGERER SIG, NÅR FORENINGEN GIVER PLADS Foreningslivet skal give plads til, at de unge får indflydelse på strategi og aktiviteter. Ny forskning viser, at det er afgørende for unges engagement, at foreningen skaber rammerne til, at unge reelt får mulighed for at involvere sig. Af Helle Stigel Foto Christian Dagnæs U nges engagement i foreningslivet afhænger i høj grad af foreningens samlede evne til at skabe de gode rammer, der indbyder til, at unge involverer sig og reelt kan opnå indfly- delse på aktiviteterne. Det er en af konklusionerne i en ny forskningsrapport fra Syddansk Universitet. I samarbejde med DUF har forskerne Bjarne Ibsen og Klaus Levin- sen undersøgt, hvad unge forventer af foreningslivet i dag, hvad der motiverer dem til at engagere sig, og hvordan de opfatter deres egen rolle som medlemmer. Resultaterne af denne undersøgelse er netop udkommet i rapporten ”Unge, Foreninger og Demokrati.” Foreningslivets monopollignende status som ramme for frivilligt ar- bejde er de seneste år i høj grad blevet udfordret af andre forenings- BLÅ BOG BJARNE IBSEN Titel: Professor og center- leder i Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Syddansk Universitet. Faglig profil: Har siden 2004 beskæf- tiget sig med frivillighed og folkeoplys- ning i det danske samfund og har udgivet en lang række forskningsrapporter og artikler om emnet. 5 DUFFOKUSDECEMBER2016 UNGE ENGAGERER SIG, NÅR FORENINGEN GIVER PLADS lignende tilbud. Skatere mødes i tilfældige betonparker, online-fællesskaber konkurrerer med det fysiske møde, og både frivillige og private organisationer ”ansætter” i stigende grad frivillige til at udføre afgrænsede og veldefinerede opgaver. Denne udvikling sætter spørgsmålstegn ved, hvad vi skal med den demokratiske medlemsbaserede foreningsramme, som traditionelt set bygger på medlemmernes vilje til frivilligt at engagere sig i aktiviteter og ledelsesopgaver, og derved sikre forenin- gens fremtid. Men vil de unge i dag gå med til det? Giv plads til de unge i cockpittet Ifølge rapportens konklusioner er der ikke noget, der indikerer, at den traditionelle for- eningsmodel er forældet og ikke kan leve op til moderne unges forventninger. Tværtimod tyder resultaterne på, at der i de demokrati- ske medlemsbaserede foreninger er en opfat- telse af og tradition for, at medlemmerne opfatter sig selv som aktive deltagere, der
- 121. 6 DUFFOKUSDECEMBER2016 FORSKNING søger indflydelse på foreningens aktiviteter. Ifølge Bjarne Ibsen er det derfor vigtigt, at foreningens ledelse holder fast ved de eksisterende kerneværdier, hvor fællesskabet er skabt af aktive medlemmer, som inden for en formel ramme kan søge indflydelse og medbestemmelse. ”Det er meget tydeligt, at de steder, hvor det lykkes foreningen at involvere de unge i udviklingen af foreningen, har de også bety- deligt større succes i forhold til at skabe en bæredygtig forening, hvor der løbende til- kommer nye unge medlemmer, som har lyst til at engagere sig,” forklarer Bjarne Ibsen. Selvom det kan være en fristende rekrutte- ringsstrategi at invitere til storslåede arrange- menter, hvor oplevelser og opgaver serveres på et sølvfad, påpeger Bjarne Ibsen, at dette formentlig ikke er en holdbar kurs, hvis man ønsker sig medlemmer, der også på længere sigt vil tage del i det frivillige engagement og udviklingen af foreningen. ”Hvis tingene er vældigt definerede på forhånd, og det allerede er beskrevet, hvem der står for hvad og hvordan, så lægger det ikke op til, at medlemmerne involverer sig. Så kan det godt være, at man på den måde får flere medlemmer, men det er ikke med- lemmer, som involverer sig i foreningen,” siger han. Det er ikke de unges skyld Det betyder dog ikke, at det nødvendigvis er let at få unge til at stille op til bestyrelses- poster, ledelsesroller og at påtage sig ansvar. Tanken om at skulle være kasserer eller refe- rent ved timelange møder om struktur og budgetter tager formentlig pusten fra de fle- ste 16-17-årige velmenende foreningsaktive. ”De unge gider ikke involvere sig. De har ikke tid, og hvis vi inviterer dem til noget om lørdagen, så skal de til fodbold, svømning, og hvad de ellers går til. Der er så utrolig meget, vi skal konkurrere med,” lyder det fra en foreningsleder i undersøgelsen. Citatet er ikke enestående. Mange kæmper og har måske kæmpet i årevis for at få flere unge til at involvere sig i deres forening, uden at det er lykkedes. Men at begrunde det med, at det skyldes, at de unge ikke gider, er ikke den rigtige tilgang, ifølge Bjarne Ibsen. ”Man kan ikke undskylde sig med, at de unge er en flok usunde, uerfarne curlingbørn, der drikker for meget og forsømmer deres skolegang. Jeg er helt klart af den overbe- visning, at hvis man har problemer med at finde unge mennesker, som vil engagere sig i foreningen, så skyldes det ikke, at de unge er uregerlige og selvoptagede. Nej, så skyldes det foreningen selv,” siger han. Bjarne Ibsen ser et stort behov for at gøre op med en generel tendens til at mene, at det er de unge, der er noget galt med. Foreningerne skal tværtimod fokusere på at møde de unge i øjenhøjde og give dem mulighed for at udvikle og forandre det, som man måske har gjort på samme måde i åre- Jeg er helt klart af den overbevisning, at hvis man har problemer med at finde unge menne- sker, som vil engagere sig i foreningen, så skyldes det ikke, at de unge er uregerlige og selvoptagede. Nej, så skyldes det foreningen selv” Bjarne Ibsen Professor ved Syddansk Universitet ■ ”Vi er meget opmærksomme på at lave åbne møder, og hver gang vi får invitationer til et projekt eller noget, så kaster vi det ud til de frivillige, så de kan byde ind,” for- klarer formanden for DFUNK Nordjylland i undersøgelsen. ■ Skating og løb på rulleskøjter eller løbehjul er en populær idrætsaktivitet blandt børn og unge. Den seneste undersøgelse af danskernes idrætsvaner viser, at omkring hvert femte barn mellem 7 og 15 år dyrker en af disse aktiviteter. FOTO:duF FOTO:mOrTenrOde UNGE, FORENINGER OG DEMOKRATI Rapporten er udarbejdet af forskerne Bjarne Ibsen og Klaus Levinsen og udkom i oktober 2016. to kommunale institutioner samt en spørgeundersøgelse om unges deltagelse i ”det lille demokrati”. fitnessforeninger, rollespilsforeninger, e-sportsforeninger, SFU, Dansk Flygtningehjælps Ungdom (DFUNK), Danmarks Unge Katolikker, skating i kommunal ungdomsskole og Syddjurs Kommunes ungdomsskole og demoråd. foreninger og organisationer, som primært har børn og unge. Læs hele rapporten på www.duf.dk/fremtidiforening DUFFOKUSDECEMBER2016 7vis, hvis man ønsker at udvikle sig og blive bedre til at tiltrække de unge. Resultatet af rapportens spørgeunder- søgelse understreger da også, at de unge lægger vægt på åbenhed. Her svarer to ud af tre, at det har stor betydning, at de kan få indflydelse på aktiviteterne. Endnu flere tillægger det endda stor betydning, at de er med i et fællesskab, hvor der er en forvent- ning om, at alle deltager aktivt. Noget tyder altså på, at det er fejlagtigt at antage, at de unge ikke vil. Udfordringen ligger tværtimod i at lytte til dem og finde ”Hvis man bliver bedre til at italesætte det medlemsbaserede foreningsliv som demo- kratisk forum med plads til at udvikle sig, tror jeg, det ville have stor positiv effekt – både i forhold til at aflive fortællingen om, at de medlemsbaserede foreninger ikke lever op til det moderne samfunds krav, men også i forhold til at gøre sig selv inte- ressant over for nye unge medlemmer,” siger Bjarne Ibsen. Selvom der ikke er et entydigt svar på, hvad der skal til for at få flere unge til at engagere sig i foreningslivet, tyder den nyeste forskning altså på, at de demokra- tiske medlemsbaserede foreninger, som i over 100 år har mobiliseret frivilligt en- gagement, stadig er vigtige aktører, når det drejer sig om unges fritid og lyst til at involvere sig i samfundet. Foreningerne skal dog gøre op med sig selv, hvordan de vil involvere og engagere de unge, så de bliver en aktiv del af fore- ningens fremtid, og deres energi og drive ikke bliver tabt, fordi de ikke får lov og mulighed for at udleve deres egne idéer og visioner. modet til at uddelegere noget af ansvaret og give plads til, at de unge kan udvikle egne idéer. På med arbejdstøjet Bjarne Ibsen opfordrer derfor de lokale foreningsledere til at trække i arbejdstøjet og starte en intern proces, hvor bestyrelsen og foreningens medlemmer i fællesskab ser på foreningens styrker og svagheder og sætter ord på, hvordan man ønsker at sikre sig, at der også er aktive medlemmer i fremtiden. ■ Mere end 90 % af de unge, der har deltaget i undersøgelsen, svarer, at de normalt stemmer ved de forskellige valg. Den højeste stemmeprocent er hos SF Ungdom og DFUNK, mens den er laveste er blandt unge i fitnessforeninger, når det gælder kommunalvalg og valg til Europa-Parlamentet. FOTO:sFu FOTO:saragalbiaTi DECEMBER2016 gagement, stadig er vigtige aktører, når det drejer sig om unges fritid og lyst til at involvere sig i samfundet. Foreningerne skal dog gøre op med sig selv, hvordan de vil involvere og engagere de unge, så de bliver en aktiv del af fore- ningens fremtid, og deres energi og drive ikke bliver tabt, fordi de ikke får lov og mulighed for at udleve deres egne idéer og visioner. UNK, g valg FOTO:sFu
- 122. Organisation som en platform for deltagelse
- 127. SKAB TYDELIGE RAMMER OG SÆNK BARRIEREN FOR DELTAGELSE
- 128. GIV MEDLEMMERNE ADGANG TIL HINANDEN OG GØR KOMMUNIKATION MENNESKELIG
- 129. NEDBRYD STRUKTURERNE, ÅBEN FESTEN OG INVITER FLERE MED